Forgyldte Sol 1673 Tejn

Version fra 24. okt. 2024, 23:24 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
Spring til navigation Spring til søgning

5. dec. 1673 Forgyldte Sol[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske fregat Den Forgyldte Sol med skipper Jacob Flaster passerede 14. juli 1673 Kronborg på vej fra hjemstedet Stockholm til London uden at skulle betale sundtold og afsejlede sidst i oktober 1673 på en tilsvarende tur lastet med jern, kobberplader, messingtråd og 66 tønder á 1 skippund blindmønter, ialt ca. 10 ton møntkobber bestemt til Royal Mint i Tower of London, der året inden var begyndt at bruge kobber til udmøntning af farthing svarende til ¼ penny.

Men skibet forliste 5. december 1673 ved Tejn på Bornholms nordkyst, hvor skipperen overlevede.

Den 5. juli 1969 dykkede 3 fritidsdykkere fra dykkerklubben Goplerne ud for Tejn og fandt blanke kobberskiver, blykugler og stumper af nagler. Få dage efter og ved deltagelse af dykkere fra Nationalmuseet i august, fandtes igen store mængder kobberskiver, enkelte prægede sølvmønter og andet metal spredt over et stort areal uden spor efter selve trævraget.

I numismatisk tidsskrift fra 1937 fandtes en beretning om det svenske skib Solen, som ifølge den bornholmske amtmands beretning fra 1700-tallet var forlist 1673 omtrent ved Tejn indeholdende blindmønter bestemt til Frankrig, og som svarer fint til de fundne sølvmønters datering.

Den angivne vrag-position er ikke nøjagtig.