Hydra 19. sep. 1917 Nordatlanten nord for Hebriderne
10. dec. 1916 Østlige Nordatlant ud for Biscayen[redigér | rediger kildetekst]
Hydra af Marstal |
NLKQ |
Petersen, Marstal |
1901-1916-1917 |
174 brt. 1 d. 3 m. |
JMarcussen |
Uboat |
Wrecksite |
Museet for Søfart |
48°4'N 13°26'V 59°33'N 7°37'V |
Søforklaring № 262 |
✢ 6 |
Marstal-topsejlsskonnerten Hydra var på vej fra Setúbal til Helsingborg lastet med 285 ton salt, da den under orkan i den østlige Nordatlant ud for Biscayen 10. december 1916 ramtes af en styrtsø, som slog skipper Hans J. Christensen overbord fra agterdækket, hvor han stod sammen med letmatros Sørensen, der forslået overlevede, men skipperen var væk.
Efter skibsråd søgte 1. styrmand Rasmus Nielsen nødhavn og ankom 19. december til Milford Haven i Sydvestwales. På Milfords red blev skibet påsejlet af en patruljebåd og efter admiralitetets ordre bugseret til Swansea, hvor den til dels bortsmeltede ladning efter nogen tid udlossedes.
- En Skibsfører forulykket - Berlingske Tidende 27. aug. 1917
- En Skibskaptajn skyllet overbord i Atlanterhavet - Nordjyllands Social-Demokrat 1. sep. 1917
19. sep. 1917 Hebriderne[redigér | rediger kildetekst]
Med skipper Eli J. Rasch afsejlede skibet 4. september 1917 fra Swansea lastet med 280 ton kul bestemt for København, men da det befandt sig nord for Hebriderne og vest for Orkneyøerne 19. september blev det skudt i sænk af den tyske ubåd U 94 (Saalwächter), hvorved hele den 6 mand besætning omkom.
Oplysning om sænkningen fremkom vistnok først efter krigens ophør fra et sønderjysk besætningsmedlem i ubåden.