FD.560 Sanna 22. juli 1942 nord for Færøerne

Version fra 24. okt. 2024, 23:07 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

22. juli 1942 Sanna[redigér | rediger kildetekst]

Motorskonnerten Sanna var senest 1931 færøsk ejet og fra 1935 hjemmehørende i Toftir eller Glyvrar i SkálafjørðurEysturoy.

På vej fra SiglufjörðurNordisland lastet med fisk blev den 22. juli 1942 ved middagstid på en position 35 sømil nord for Fugloy angrebet af en tysk 4-motors flyvemaskine kommende fra øst og kastede 2 bomber, der eksploderede nær ved skibet og beskød det med maskingevær.

Ved eksplosionen sprængtes skrueakslen, og vandet strømmede ind i maskinrummet. Den 8 mand besætning gik i skibets redningsbåd, som flyet ikke sigtede efter og efter ½ times forløb forsvandt det i vestlig retning.

En times tid efter angrebet sank skibet, hvorefter båden, der var forsynet med motor, satte kurs mod Færøerne.

Efter at have fået Kalsoy i sigte fortsatte båden til Fuglafjørður, hjemstedet for for flere af besætningen, hvor den ankom ved midnatstid.

Der var 24. juli 1942 søforklaring i Thorshavn.