Esther 1920 Svínoy

Version fra 24. okt. 2024, 23:02 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

13. jan. 1920 Esther[redigér | rediger kildetekst]

Stålskonnerten Esther var på vej fra SiglufjörðurNordisland til Dysart i Skotland i ballast og fik under østlig kuling med snebyger 13. januar 1920 om formiddagen Fugloy i sigte. Da det ikke var muligt at sejle øst om øen, besluttedes at søge ind til en ankerplads ved Svínoy, for at faststuve den i agterrummet liggende ballast, som ved indtagelsen var ler opblandet med is, der undervejs var tøet, så der under hele rejsen måtte øses.

Umanøvredygtigheden observeredes fra land, hvor man tilkaldte damperen Islands Falk, men denne havde kedelrensning og kunne ikke deltage.

En motorbåd fra Hvannasund tilbød kl. 15 slæbning, men den var ikke kraftig nok og forlod stedet, hvorefter skibet under stor sejlpres søgte at sejle klar af landet, men da dette heller ikke lykkedes, kastedes kl. 16 begge ankre og med disse drev skibet mod land, så det kl. 17 stødte og huggede voldsomt i brændingen kun 30 meter fra land.

Fra land forsøgte mange at kaste en line ud til skibet og 2 matroser gik ud på klyverbommen for at tage imod, men kunne ikke få fat i linen. Letmatros Frits Bauer af Bergen lod sig derfor falde for at løbe ind gennem brændingen, men sloges ind under skibet og kom ikke atter til syne.

Skipperen måtte derfor selv ud på klyverbommen og fik fat i linen, hvormed en tykkere trosse hevedes ombord og dermed reddedes 6 tilbageværende i land.

Skibet blev vrag.