Wrangels Palais 1687 Shetlandsøerne
23. juli 1687 Wrangels Palais[redigér | rediger kildetekst]
Wrangels Pallats Wrangels Palais |
Holland |
1662-1687 (25) |
Sort Registrant |
Three Decks |
Wrecksite ☹ |
Skabelon:Gps |
✝ 87 ♥ 151 |
Et hollandsk bygget handelsskib opkaldt efter Wrangelska palatset i Stockholm overtoges 1669 af den svenske flåde, men erobredes 1. juni 1677 i slaget ved Møn og blev en del af Niels Juels flåde.
Skibet indgik sommeren 1687 i en eskadre under ledelse af Frederik Giedde på orlogsskibet Gyldenløve, sammen med orlogsskibet Victoria, fregatterne Heyren og Sværmeren, samt det mindre skib Flyvende Fisk, som var sejlet i forvejen til Færøerne, hvor det var eskadrens opgave at bevogte farvandet mod 'tyrkiske' pirater, som var set ved Kanalkysten og frygtedes drage på plyndringstogt nordover.
Den 23. juli 1687 stødte skibet imidlertid i tæt tåge på et skær ved Shetlandsøerne og forliste. Af den 238 mand besætning omkom 87 og de 151 overlevende fordeltes med 69 på Gyldenløve, 54 på Victoria og 28 på Heyren. Kaptajn Jacob G. Roelack omkom, hvorimod løjtnant Jørgen Liebedantz, som havde dæksvagten, reddedes.
I 1990 fandtes nogle få hundrede meter lige øst for fyrtårnet på Shetlandsøernes østligste ø Bound Skerry i øgruppen Out Skerries, et skibsvrag med 16 kanoner af jern og 2 af bronze, hvoraf sidstnævnte bjærgedes fra 24 meters dybde. Et halvt udvisket relief på den ene kanons bagstykke kan tydes som kong Karl 11. af Sveriges monogram og årstallet 1667, hvilket antyder identifikation af det tidligere svenske orlogsskib.
- http://milhist.dk/opdagelsen-af-wrangels-palais
- http://issuu.com/historicscotland/docs/090617085823-1a82d61f26ce4c7bbf31e_20090617_085857
- http://portal.historicenvironment.scot/document/600000737
- http://shetnews.co.uk/newsbites/6483-heritage-wrecks
- Wrangels Palais - et formodet dansk skibsvrag ved Shetlandsøerne, af Ole Lisberg Jensen, Marinehistorisk Tidsskrift 1991