Cimbria 1883 Tyske Bugt ved Borkum

Version fra 24. sep. 2024, 11:34 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (HP flyttede siden Cimbria 1883 Borkum til Cimbria 1883 Tyske Bugt ved Borkum uden at efterlade en omdirigering)
Spring til navigation Spring til søgning

Cimbria 19. jan. 1883 Tyske Bugt ved Borkum[redigér | rediger kildetekst]

Hamburg-Amerika Linie-emigrantskibet Cimbria med kaptajn Julius Hansen afsejlede 18. januar 1883 fra Hamborg via Le Havre mod New York og befandt sig 19. januar kl. 2.12 i Tyske Bugt 19 sømil nordnordvest for Borkum, da den engelske dampskonnert Sultan på vej fra hjemstedet Hull til Hamborg lastet med kul sigtedes i tæt tåge på 30 meters afstand og med sin stævn tørnede ind i Cimbrias bagbord side lige foran forreste mast.

Da skibene kom fri af hinanden havde Sultan 2 meter vand i forrummet, som det tog en time at tætne nødtørftigt. Uden at have sat redningsbåde i vandet for at hjælpe det andet skib, som var forsvundet i tågen, besluttede kaptajn James Cuttil på Sultan 7.30 at fortsætte mod Cuxhaven, hvortil det ankom et døgn senere.

Cimbria fik straks styrbord slagside og sank i løbet af 15-20 minutter med stævnen først. Af 8 medbragte redningsbåde kunne kun de 4 om styrbord nedsænkes og den ene overfyldtes og kæntrede i det iskolde vand med den visse død til følge.

Den britiske bark Theta bjærgede fra 2 redningsbåde, hvoraf den ene var vandfyldt, henholdsvis 30 og 9 overlevende, der landsattes i Cuxhaven og efter 11 timers tilflugt i masterne bjærgedes 17 overlevende af Bremer-barken Diamant. Endvidere indkom 9 overlevende i redningsbåd til Borkum.

Det tyske forskningsskib Wega genfandt 1974 vraget ved Borkum Riffgrund og bjærgede skibsklokken, som er udstillet i Hapag-Lloyds hovedkvarter Ballin-huset i Hamborg. Ankeret bjærgedes 2001.

Nyere avis