Carl & Conrad 1902 Skodbjerge

Version fra 7. sep. 2024, 11:01 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "[https://" to "[//")
Spring til navigation Spring til søgning

14. sep. 1902 Carl und Conrad[redigér | rediger kildetekst]

Føhr-skonnerten eller galeasen Carl und Conrad med skipper C.H.A. Homann var på vej fra Harburg til Oslofjorden lastet med pibeler/kinaler (kaolin), men pga. nordvestenstorm blev lasten grødet og flydende og sejlene blæste bort, så skibet 14. september 1902 om morgenen ankrede ud for Skodbjerge, hvor redningsmandskabet fra Haurvig gik i beredskab.

Skibet grundstødte ved 15-tiden 1 km fra land og havde ved 16-tiden fået så svær slagside, at den 4 mand besætning, samt styrmand Bendixens 46-årige hustru Magarethe gik i skibsbåden og roede mod land, mens skibet sank.

Men på inderste revle godt 100 meter fra land kæntrede skibsbåden, så en matros, der klamrede sig til en åre og kvinden drev med strømmen sydpå, men kun matrosen kunne reddes, da han blev grebet i havstokken.

Ved den kæntrede båd blev der skudt raketliner henover, som skipperen og styrmanden greb fat i, hvorved de hevedes i land. Desuden kunne en letmatros selv svømme i land.

Liget af den forulykkede kvinde drev samme dag i land og begravedes 18. september på Haurvig kirkegård.

Holmsland Klit kirkebog [2] & avisartikler