Rømø-forlis
Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under Hviding Herred under kongerigsk jurisdiktion, i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under Højer Herreds jurisdiktion eller andetsteds.
25. dec. 1752 Bohmhauer[redigér | rediger kildetekst]
| Bohmhauer Galley af Amsterdam |
| -1752 |
Den hollandske hukkert Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej hjem fra Vestindien til Amsterdam lastet med kakao- og kaffebønner, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.
Kakaobønnerne blev på Rømøs Sønderland forarbejdet til bagværk, som solgtes i København.
7. okt. 1756 Jonge Lischeta[redigér | rediger kildetekst]
| Jonge Lischeta af Vestfriesland |
| -1756 |
Den vestfrisiske kuf De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra Bordeaux til Hamborg lastet med puddersukker og kaffe, da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.
16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung[redigér | rediger kildetekst]
| Glaube-Liebe-Hoffnung af Føhr |
| -1765 |
| 12 kommercelæst |
| ♥ 3 |
Smakken Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til Føhr med trælast, da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.
21. okt. 1782 Jomfru Henrica[redigér | rediger kildetekst]
| Jomfru Henrica af Bergen |
| -1782 |
| 30.5 kommercelæst |
| ♥ 7 |
Den norske brigantine Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra Bergen til Amsterdam lastet med tran, fisk og skind, da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.
29. sep. 1788 Frau Mette[redigér | rediger kildetekst]
| Frau Mette af Emmerlev |
| -1788 |
| 4.5 kommercelæst |
| Skabelon:Gps |
| ♥ 2 |
Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra Morsum på det østlige Sild til Tønder lastet med kalk og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.
1840 Alvine[redigér | rediger kildetekst]
| Alvine af Hamborg |
| -1840 |
| ❤ |
Hamborg-skonnerten Alvine var lastet med kul og uden mandskab, da den i 1840 strandede på de lave Sønderbanker/Rømø Flak.
1840 hollandsk kuf[redigér | rediger kildetekst]
| -1840 |
| ♥ 5 |
En hollandsk kuf lastet med rug strandede i 1840 ikke langt fra land vest for Kongsmark, hvorfra nogle mænd i en jolle roede ud og reddede den 5 mand besætning. Skipperen havde forfrysninger i fødderne, men kom sig.
Ladningen bjærgedes i devis beskadiget tilstand og solgtes sammen med andre vragdele på øen, efter skibet var blevet vrag.
30. nov. 1844 Johann Friedrich[redigér | rediger kildetekst]
Den prøjsiske skonnert Johann Friedrich strandede 30. november 1844 vesten for Rømø.
Der afholdtes strandauktion 25. februar 1845 over de genstande, som var blevet opbjærget til Rømø Nørland, begyndende i Juvre.
- Bekjendtgørelse - Ribe Stiftstidende 16. feb. 1846
efteråret 1844 Fanø-skib[redigér | rediger kildetekst]
Den 4. april 1845 fandtes på Rømøs strand et inddrevet lig, som antagelig var den 38-årige skipper Søren Jensen Oldefader fra Fanø, der var forulykket i efteråret 1844.
Liget begravedes 11. april på Rømø [1]
3. april 1858 Tower[redigér | rediger kildetekst]
| Tower |
| -1858 |
| Skibsvrag |
| ❤ |
Den engelske skonnert Tower var på vej fra South Shields til Stettin, da den 3. april 1858 sank udenfor Listerdyb.
Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind på Lister strand.
juli 1858 Cæcilie[redigér | rediger kildetekst]
| Cæcilie af Hjerting |
| -1858 |
| ❤ |
Galeasen Cæcilie med skipper S. Mathiesen af Fanø var på vej til Hamborg lastet med flæsk og smør, da den sidst i juli 1858 inddrev på Rømø. [2]
18. dec. 1867 Mary Scabbro[redigér | rediger kildetekst]
| Mary Scabbro |
| -1867 |
| 2 mast |
| Skibsvrag |
| Skabelon:Gps |
Briggen Mary Scabbro forliste 18. december 1867 på Rømø. Ikke fundet i Vestslesvigsk Tidende, så måske forkert dato.
oktober 1873 engelsk fiskekutter[redigér | rediger kildetekst]
En engelsk fiskekutter med 5 mand ombord strandede sidst i oktober 1873 på vestsiden af Store Banke ca. 11 km fra Rømø.
Kirkeby redningstations første redningsbåd, kaldet Peter Krukenberg, bragtes ud til Bollerts Sand og sejlede ud til skibet, som var forladt.
Man havde bemærket noget mørkt på Koresand og rigtigt nok, var skibets 5 mand besætning i egen båd landet på Koresand, hvorfra de vandrede ind mod Mandø. Da de ikke kunne komme over Gyden hentedes de ind af toldkrydserens båd på Mandø.
Fiskekutteren blev vrag.
december 1873 svensk skonnert[redigér | rediger kildetekst]
En svensk 3-mastet skonnert lastet med kul strandede i december 1873 på Sønderbankerne/Rømø Flak ca. 7 km fra land.
Den 7 mand besætning tømrede sig en flåde af stænger og døre hvormed de alle 7 drev over de lave banker og Juvre Dyb til Koresand, hvor de gik i land. Da det blev flod kunne de ikke komme over Gyden til Mandø, men de kom atter op på den efterladte flåde og drev videre ind, indtil de observeredes af toldkrydseren fra Mandø, som bjærgede dem ind til øen.
4. aug. 1874 Queen of the Lakes[redigér | rediger kildetekst]
| Queen of the Lakes |
| -1874 |
| 71 brt. |
| Skibsvrag |
| ♥ 4 |
Den britiske skonnert Queen of the Lakes (ikke Queen of Bees) var på vej fra Skotland til Gestemünde lastet med sild, da den 4. august 1874 kl. 17 i kraftig vind fra sydvest, svær søgang og usigtbar vejr strandede på Sønderbanker/Rømø Flak vest for Juvre, 7 km fra kysten.
Den 4 mand besætning reddede sig i land i egen båd.
Skibet blev kort efter strandingen sønderslået i stormen og det var ikke forsikret.
Skibet var muligvis bygget 1855 i Skotland. [3] [4]
1874 Kristine[redigér | rediger kildetekst]
| Kristine |
| -1874 |
| ♥ 6 |
Den hollandske skonnert Kristine var lastet med jern, bly og cement, da den i efteråret 1874 i ruskvejr strandede vest for Bodilmark 500 meter fra land.
En jolle fra Toftum kørtes ud til stranden og roede ud med 4 mand, men den blev grebet af strømmen og nåede først i 3. forsøg ud og reddede 4 mand i land. I 4. forsøg reddedes de 2 sidste.
Under indkvarteringen på Rømø var der ballade med en belgier, som begik knivstikkeri mod den hollandske kok.
Skibet solgtes til 3 lokale mænd for 300 rigsmark, men blev slået til vrag inden lasten bjærgedes.
7. maj 1876 Admiral[redigér | rediger kildetekst]
| Admiral |
| -1876 |
| 56 kommercelæst |
| Skibsvrag |
| ♥ 6 |
Den britiske fiskekutter eller galease Admiral på var på vej fra Hull i ballast, da den i usigtbart vejr og vind fra nordvest 7. maj 1876 strandede vest for Juvre.
Den 5-6 mand besætning reddede sig ind til Mandø i egen båd.
Skibet sank og blev vrag.
2. aug. 1898 Alertjedina (?)[redigér | rediger kildetekst]
Tjalken eller kuffen Alertjedina (?) med skipper Helsebusch havde formentlig losset hollandske tagsten til grosserer Thorvald Møller & co. i Esbjerg og var på vej derfra til Makkum i Vestfriesland i ballast, da den natten mellem 1. og 2. (ikke 5.) august 1898 strandede ud for Kongsmark på Rømø.
Før strandingen havde en af redningsbådene, formentlig den fra Juvre, været ude ved skibet og tilbudt hjælp. men skipperen afslog, fordi han mente at kunne klare sig selv.
Nogle lokale beboere indgik kontrakt med forsikringsselskabet om at hæve skibet og bringe det i søen for 2000 mark, men det ville blive vanskeligt, da skibet lå højt oppe på stranden.
- Natten mellem Mandag og Tirsdag strandede ud for Kongsmark paa Rømø en hollandsk Kuf ballastet fra Esbjærg til Holland - Hejmdal mandag d. 8. aug. 1898
- Strandingen paa Rømø - Hejmdal 15. aug. 1898
3. nov. 1922 Ida[redigér | rediger kildetekst]
| Ida af Munkmarsk |
| -1922 |
| ✝ 3 |
Den tyske lystkutter Ida var på vej fra Munkmarsk til List, begge steder på nordøstsiden af øen Sild, da den natten mellem 2. og 3. november 1922 strandede og forliste på Sydvest-Havsand på Rømø, hvorved alle 3 ombordværende antagelig omkom.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- Strandinger ved Rømø i 1700-tallet, af Bert Kelm (Sønderjydske Årbøger 1997)