Fu Shan Hai 2003 Østersøen nord for Hammeren

Version fra 7. sep. 2024, 10:06 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://" to "* [//")
Spring til navigation Spring til søgning

31. maj 2003 Fu Shan Hai og Gdynia[redigér | rediger kildetekst]

Det 225 meter lange kinesiske tørlastskib (bulk carrier) Fu Shan Hai hjemmehørende i Tianjin og tilhørende det kinesiske statsejede shippingfirma COSCO var læsset med kunstgødning fra Ventspils i Letland, der skulle sejles til Kina, da det den 31. maj 2003 ved middagstid i klar sigt kolliderede med det polsk-cypriotiske containerskib Gdynia 5,5 km nord for Bornholms nordspids Hammerodde og ud på aftenen sank på 69 meters vanddybde i Østersøen. Containerskibet fra Euroafrica Shipping Lines sejlede på en ugentlig rundfart mellem Gdynia i Polen og Hull i England.

Et dykkerforbud på stedet ophævedes af Søfartsstyrelsen i januar 2007.

Danske miljøvagtskibe tømte i 2013 skibet for fuelolie uden større forurening.

Forsikringsselskabet for det cypriotiske rederi bag det polske containerskib blev af Retten på Bornholm i 2005 dømt skyldig til at betale en erstatning på 13,5 millioner dollar til COSCO, som dog i 2007 ifølge forlig med staterne Danmark og Sverige måtte viderebetale 24 millioner danske kroner og 29 millioner svenske kroner for olieoprydningen.

Det polske containerskib Gdynia (IMO 9213911) var bygget i år 2000, men blev senere ombygget til et cement-fragtskib og i 2005 omdøbt Topaz, 2007 Grimsnis og 2009 Cemisle.

Nyere avis

Bog