Airco OY-DIC 18. aug. 1930 Dybvad i Vendsyssel
18. aug. 1930 Dybvad sydvest for Sæby i Vendsyssel[redigér | rediger kildetekst]
H9246 / T-DOGH OY-DIC |
Airco DH.9 |
1919-1930 |
Aviation Safety |
Et åbent Airco DH.9 biplan, som havde været benyttet af Det Danske Luftfartselskab på ruten København-Hamborg, stod ubrugt i flere år inden det 1930 solgtes til privatflyveren Johannes la Cour fra Odense, der deltog i sommerfesten ved Dybvad sydvest for Sæby søndag den 17. august 1930.
Dagen inden havde flyet været udsat for et mindre uheld, da det skulle ud med reklamesedler til Vendsyssel, men på den bløde startbane ikke havde fart nok på og kørte mod et træ så køleren revedes af og en vinge beskadigedes. Skaden blev hurtigt repareret og dagen efter havde flyet over 70 personer med på rundflyvning.
Da flyet mandag den 18. august kl. 14.15 lettede for at flyve hjem til Odense og kredsede et øjeblik over byen som om noget var galt, brækkede venstre vinge pludselig af i 400 meter højde og flyet styrtede ned i en mose ved Siverslet (Siversletvej 1) øst for teglværket i Dybvad.
Piloten korporal Johannes la Cour fra Odense omkom øjeblikkelig med bl.a. kraniebrud, mens mekanikeren Olthaver Larsen fra Faxe Ladeplads alvorligt såret indlagdes på Dronninglund sygehus, men hjernerystelse og skadet nyre.
Ulykken skyldtes tilsyneladende en dårlig limning vistnok i forbindelse med reparationen 2 dage før.
- En ny Flyveulykke ved Dybvad - Aalborg Amtstidende 18. aug. 1930
- Privatflyveren la Cour styrtet ned og dræbt - Social-Demokraten 19. aug. 1930
- Flyver dræbt efter Nedstyrtning som følge af Vingebrud - Nationaltidende 19. aug. 1930
- Flyveulykken ved Dybvad helt opklaret - Aalborg Amtstidende 20. aug. 1930