Elisabeth 1896 Græsholm
ca. 31. marts 1896 Elisabeth[redigér | rediger kildetekst]
Elisabeth af Sölvesborg |
-1896 |
119 brt. 112 rt. |
Wrecksite |
✝ (5) |
Blekinge-skonnerten Elisabeth med skipper Assarsson var lastet med zink og gammelt jern, da den under nordenstorm og tykning formentlig natten mellem 30. og 31. marts 1896 sank udenfor de blinde skær ved den nordvestlige af Ertholmene Græsholm, hvor nogle fiskere fra Christiansø 1. april så en mast rage op over vandet.
Ved nærmere undersøgelse kunne de se begge skibets sider ligge skilt ad på havbunden, tillige med lasten af gammelt jern.
Hvis den ca. 4-5 mand besætning havde været ombord, måtte man antage alle var omkomne, fordi redning på ulykkesstedet ville være umulig.
Senest 1. april inddrev på Bornholms nordkyst ved Kobbeå øst for Melsted en itubrækket mast og blandt andet 2 redningsbælter mærkede 'Elisabeth. Sølvitsborg' og vistnok også et navnebræt, som antagelig hørte til samme skib.
- Ved Kobbeaaen i Østerlars er inddrevet forskjelligt Vraggods, som lader formode, at et Skib er forulykket nord for Bornholm - Bornholms Tidende 1. april 1896
- Paa vestre Skjær ved Kristiansø er Natten mellem den 30. og 31. ? et Skib strandet, vistnok en Skonnert, af ubekjendt Nationalitet - Bornholms Avis 4. april 1896
- Nogle Fiskere have underveis fra Christiansø til Græsholmene observeret Vraget af et Skib, antagelig en Skonnertbrig, hvorfra en Mastetop ragede op over Vandfladen, udenfor de Blinde Skjær ved Græsholmene - Berlingske Tidende 7. april 1896
- Fra Svanneke foreligger der Meddelelse om, at der Natten til d. 1. April ved Østerlarsker er inddrevet Vraggods, som antages at hidhøre fra en ved Christiansø strandet Skonnert - Kallundborg Avis 9. april 1896