Victoria Nyanza 1894 Iquique i Chile

Version fra 23. jul. 2024, 12:55 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| lr=//archive.org/" to "| lr=archive.org/")
Spring til navigation Spring til søgning

26. jan. 1884 Bjerregård, Holmsland Klit[redigér | rediger kildetekst]

En engelsk jernbark eller fregat opkaldt efter Victoriasøen i Afrika var på vej til Hamborg lastet med salpeter i sække, da den under storm omkring 24. januar formentlig stødte på Horns Rev og blev forladt af de 22 ombordværende inklusiv skipperens hustru, som alle omkom.

Det forladte skib inddrev med stærkt højvande 26. januar i P. Chr. Dahls strandlen syd for Bjerregård, men bortdrev 28. januar om morgenen udefter, da vinden gik om i sydøst.

Der drev flere lig i land på Jyllands vestkyst.

28. jan. 1884 Krage Strand[redigér | rediger kildetekst]

Den 28. januar 1884 sås skibet drive nordefter og kl. 21.30 indstrandede det på Krage Strand syd for Hirtshals.

Ved nærmere undersøgelse fandtes ombord kun en levende skibshund, der toges med i land, og en skibsjournal, der ikke var ført de seneste 4 dage.

Fra skibssiden hang tovender og man anså det for givet, at de 22 ombordværende inklusiv skipperens hustru var gået fra borde og omkomne, men havde de blevet ombord, var de uden tvivl overlevet.

Den 20. februar var skibet taget af grunden og slæbtes østover af Svitzers bjærgningsdampere Frederikshavn og Hertha.

Der afholdtes 24.-25. marts auktion over bjærget ladning.

30. dec. 1894 Iquique i Chile[redigér | rediger kildetekst]

Under indsejling til Iquique i det nordlige Chile forliste skibet 30. december 1894 på nogle klipper.

Skipperens certifikat blev inddraget i et år pga. ulykken.