Vier Geschwister 1842 Broens Rev ved Snogebæk
1. nov. 1842 Vier Geschwister[redigér | rediger kildetekst]
Vier Geschwister af Emden |
-1842 |
25 læst 2 m. |
(sundtold) |
Skibsvrag |
♥ 4 |
Den hannoveranske kuf Vier Geschwister med skipper J.W. Keppel var på vej fra Kønigsberg til England lastet med oliekager, da den i mørkt og stormfuldt vejr 1. november 1842 om aftenen indstrandede på Broens Rev syd for fiskerlejet Snogebæk.
Næste middag så fiskerne 4 mand i vantet, da brændingen skjulte skroget, og de forsøgte da med fiskerlejets i 1822 anskaffede redningsbåd at bjærge de ulykkelige, men den fyldtes af en styrtsø og kæntrede, så alle 5 deri værende druknede.
Under vedvarende nordøstenstorm drev kuffen længere ind mod kysten, så søen ikke brød så voldsomt over den. Man så da kun 3 mand ombord.
Først da vinden 4.-5. november lagde sig noget reddedes ved hjælp af liner den 4 mand besætning, som i de skrækkelige dage havde fristet livet på en ynkelig måde. Skibet blev vrag.
- Den 1ste dennes, om Aftenen Kl. 9, indstrandede paa Broe Riff ved Snogebek, Kuffen ”die 4 Geschwistern”, drægtig 25⅓ Commercelæster, hjemmehørende i Emden, kommende fra Kønigsberg, ført af Skipper J. W. Keppel, med en Ladning Oliekager til England - Bornholms Avertissements-Tidende 8. nov. 1842
- Den 1ste November om Aftenen Kl. 10 indstrandede, i mørkt og stormfuldt Veir, paa Broe Rev ved Snogebek, Kufskibet „Die vier Geschwister“, hjemmehørende i Emden, ført af Skipper Keppel og bestemt fra Kønigsberg med Oliekager til England - Aarhus Stiftstidende 14. nov. 1842
- Fra Rønne skrives under 5te Novbr., at Natten imellem den 1ste og 2den strandede ved Dueodden Kuffen die Geschwister, J. W. Keppeler, af Emden, ... - Horsens Avis 15. nov. 1842