Providence 1891 Melrakkaslétta

Version fra 24. jun. 2024, 17:43 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "[https://www2.statsbiblioteket.dk/m" to "[//www2.statsbiblioteket.dk/m")
Spring til navigation Spring til søgning

Villager 1831 Rønne[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske skonnert Villager indstrandede og sank 1831 ud for Rønne, men blev bjærget og 27. juli 1831 solgt på auktion til et partrederi i Rønne, der omdøbte den Providence.

En skonnert Providence af Sunderland bygget 1827 er nævnt i Lloyd's Register flere år efter 1831 og kan vist ikke være identisk.

Providence 21. juni 1891 Kópasker ved Melrakkaslétta[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper Lorents G. Predbjørn var skibet sejlet fra hjemstedet Rønne til Island lastet med stykgods, da det under storm 21. juni 1891 drev op på et skær ved Kópasker ved MelrakkasléttaNordisland, hvorved kølen knækkede.

Da skibet stadig var lækagefri fortsatte handelen i Kópasker og Húsavík, men efter ankomst 6. august til Akureyri blev det inspiceret af en dykker fra det danske orlogsskib Ingolf og erklæret usødygtigt.

Der afholdtes auktion i Akureyri 27. og 28. august over lasten af islandske produkter.

Den 6 mand besætning hjemkom 17. september med postdamperen Thyra til København.