Avenir 1879 Anholt Østerrev
Version fra 27. maj 2024, 10:37 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "[https://www2.statsbiblioteket.dk/m" to "[//www2.statsbiblioteket.dk/m")
25. aug. 1879 Avenir[redigér | rediger kildetekst]
Avenir af Le Havre |
1845-1879 (34) |
2 mast |
♥ 7 |
Den nordfranske brig Avenir med skipper Marcrette/Morcrede/Morgrette var på vej fra Brest til Sundsvall i ballast, da den 25. august 1879 kl. 2 stødte på Anholt Østerrev.
Den 7 mand besætning toges i land af en båd udsendt fra Anholt.
Skibet stod temmelig langt inde på revet og blev vrag.
Bjærgningsdamperen Hertha medbragte mandskabet, alt deres tøj og en del inventar til Helsingør.
Der afholdtes 5. september auktion i Helsingør over bjærget inventar.
- Svitzers Dampskib „Hertha“ indbragte imorges til Helsingør Besætningen fra en paa Anholt Østrev strandet Brig, „Avenir“ af Dieppe, Kaptain Morgrette, paa Reise fra Brest til Sundswall i Ballast - Nationaltidende 28. aug. 1879
- Natten mellem den 24de og 25de August Kl. 2 grundstødte paa Anholt Østerrev den franske Brig „Avenir“, Capt. Morcrede, hjemmehørende i Havre og kommende fra Brest til Sundsvall ballastet - Berlingske Tidende 29. aug. 1879
- Fredagen den 5te September, Kl. 12 Middag, bortsælges ... - Berlingske Tidende 3. sep. 1879