Adolf 1880 Thorsminde
12. dec. 1880 Adolf[redigér | rediger kildetekst]
Adolf af Helsingborg |
-1880 |
3 mast |
♥ 10 |
Den svenske bark Adolf/Adolph med skipper N.A. Liedqvist var lastet ca. 1100 tylter planker, da den uden levende folks medfølge inddrev natten mellem 11. og 12. december 1880 på den Rysenstenske forstrand syd for Thorsminde.
Straks ved grundstødningen søndersloges skibets agterstævn så ladningen flød ud, men mellem vraget og den indstrandede ladning fandtes 2 navnebrætter, hvorpå forefandtes navnet Adolf, ligesom nogle papirer fundet i en trækasse nær strandingsstedet, identificerede skipperens navn N.A. Liedqvist/Lindquist.
Den 10 mand besætning var i åben sø blevet optaget af briggen Dögoe med skipper Helliere.
Ved Fjand skal samme nat være indstrandet et skib med bunden i vejret lastet med planker og påmalet Marie af Helsingborg, som måske er forvekslet med dette skib.
- Det ved Thorsminde indstrandede døde Skib er formentlig Barken „Adolph“, Kaptejn Lindquist - Kolding Folkeblad 14. dec. 1880
- Paa den kongelige Ryssenstens Forstrand, syd for Thorsminde, er Natten mellem den 11. og 12. d. M. uden levende folks medfølge inddrevet et større Skib, ... - Ribe Stiftstidende 28. dec. 1880
- Kaptajn N. A. Liedqvist paa den ud for Fjand den 12 ds. strandede døde Bark „Adolf“ af Helsingborg ... - Jyllandsposten 31. dec. 1880