Ueckermünde 1877 Trans

Version fra 11. apr. 2024, 10:58 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "-03]]" to "-3]]")
Spring til navigation Spring til søgning

16. sep. 1877 Ueckermünde[redigér | rediger kildetekst]

En ældre pommersk brig, opkaldt efter den i dag tyske by Ueckermünde ved Stettiner Haff, var med skipper J.C. Freese på vej fra Leith i Edinburgh til Riga lastet med kul, men blev læk og holdtes i 4 døgn på pumperne indtil den i hård vind af nordvest den 16. september 1877 kl. 17 observeredes styre mod land ud for Ferring og lige før mørket faldt på kunne det ses, at den førte nødflag.

Kl. 19.30 sås skibslanternen dreje sydover og kl. 20.30 landsattes skibet ca. 6 km (¾ mil) syd for Ferrings redningsstation, hvor det stod på yderste revle ca. 300 meter fra land. Af den 7 mand besætning faldt skipper Freese, styrmanden og 2 andre overbord med masterne og en raketline, som hurtigt blev skudt ind over klyverbommen, kunne mandskabet ikke få fat på, fordi skibet var allerede var adskilt.

I mørket, hvor intet kunne ses, men nødråbene kunne høres, ankom også raketapparatet fra Tuskjær. En ny raket nåede ud, men de skibbrudne kunne ikke fastgøre stjerteblokken og turde pga. afstanden ikke binde sig fast i linen.

Mellem kl.1-2 syntes råbene at komme længere sydfra og raketapparatet flyttedes. En raketline nåede ud og der haledes en mand ind, som fortalte, der endnu var 2 overlevende på vraget. En ny raket ramte også rigtigt, så de 2 sidste også kunne hales ind i meget forkommen tilstand.

Ligene af de 4 omkomne drev i land og blev identificeret og 20. september begravet på kirkegården i Trans.

Der afholdtes 3. oktober strandauktion i Trans over bjærgede vragstykker og inventar.

Trans kirkebog & avisartikler