Entreprise 1880 Lyngby
7. nov. 1880 Entreprise[redigér | rediger kildetekst]
Entreprise af Nantes |
-1880 |
172 rt. 2 m. |
Løkkenhistorie |
Skibsvrag |
♥ 8 |
Den franske brig Entreprise med skipper Pierre le Bourdier afsejlede 8. oktober 1880 fra hjemstedet Nantes og 11. oktober fra Saint-Nazaire lastet med 160 ton oliekager bestemt for Gøteborg, men under storm natten mellem 27. og 28. oktober mistede den 6 sejl og blev meget beskadiget.
Den 7. november kl. 5 indstrandede skibet på den inderste revle på Lyngby Sogns forstrand nord for Løkken, hvor det kæntrede.
Den 8 mand besætning reddede sig i land ved egen hjælp i en lille jolle. De blev godt beværtet af strandfogedens kone, som kunne tale fransk, og sendtes hjem via Hamborg.
Der afholdtes 26. november strandauktion over bjærget takkelage og vraget som det henlå i søen.