Carl 1899 Skagens Rev

Version fra 23. mar. 2024, 12:47 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

24. nov. 1894 Sydlige Kattegat[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske dampskib Embleton var på vej nordpå i Kattegat fra Øresund for rederiet C.K. Hansen, da det i tåge 24. november 1894 kl. 3 påsejlede Grenå-kvasen A.3 Dagmar, der var på vej fra Anholt til København med levende fisk.

Kvasens mandskab optoges i damperen, som måtte påtage sig skylden.

21. okt. 1899 Skagens Rev[redigér | rediger kildetekst]

Dampskibet solgtes 1897 til Helsingborg og omdøbtes Carl.

Med kaptajn L.P. Norrman var skibet på vej fra Blyth i Northumberland til Stockholm lastet med kul, da det 21. oktober 1899 kl. 9.30 kolliderede med vraget af den 2 uger tidligere sunkne svenske damper Suecia tæt øst for Skagens Revs nordøst-tønde, hvorved skibet fik hul i bunden under maskinrummet, fyldtes med vand og sank.

Besætningen på 18 mand og 2 kvinder bjærgede sig ombord i Svitzerdamperen Frederikshavn, der landsatte dem i Frederikshavn. Redningsbåden fra Grenen var til stede, men blev kun benyttet til overførelse af besætningen til det andet skib.

Samme nat skete mange forlis i Norge pga. storm.