Caesar 17. sep. 1919 Herthas Flak
17. sep. 1919 Caesar[redigér | rediger kildetekst]
Caesar af Räfsö |
Östman, Sundsvall |
1881-1919 (38) |
479 brt. 3 m. |
DigitaltMuseum |
Majakka |
Wrecksite |
✝ 2 ♥ 12 (1 såret) |
Den finske bark Caesar med skipper Eskil Hellsten var på vej fra Karlskrona til West Hartlepool lastet med props, da den 17. september 1919 ved 17-tiden ramte en sømine ved Herthas Flak 4 sømil fra Skagen fyrskib, hvorved agterdelen sprængtes fuldstændig i stykker, mens forenden med 2 master holdt sig oven vande.
Ved eksplosionen slyngedes rorgængeren og bådsmanden i vandet og førstnævnte omkom ligesom 2. styrmanden, der lå i sin kahyt og hvis lemlæstede lig flød ud af vraget.
Redningsbådene kæntrede ved udsættelsen, men 3 mand fik med stort besvær den ene på ret køl og efter 3 timer tømt for vand, så de kunne optage de 9 øvrige overlevende. De satte kurs mod Vinga og optoges af en svensk fiskekutter, der landsatte dem i Gøteborg, hvor den sårede bådmand kørtes på hospital.
Vraget undersøgtes af redningsbåden fra Skagen og drev ud af minefeltet, hvorefter det af bjærgningsdamperen Diana slæbtes til Frederikshavn.
Vraget solgtes 27. oktober 1919 på auktion med restladning af ca. 120 stander props.
- Ny Mineulykke ved Herthas Flak - Skagens Avis 18. sep. 1919
- En stor Bark minesprængt ved Skagen - Nordjyllands Social-Demokrat 18. sep. 1919
- Den minesprængte Bark - Jyllandsposten 19. sep. 1919
- Minesprængt finsk Bark - Nationaltidende 20. sep. 1919
- Minesprængningen ved Skagen - Berlingske Tidende 30. sep. 1919
- Strandingsauktion - Vendsyssel Tidende 16. okt. 1919