Brigadier 1877 Anholt Knob

Version fra 19. mar. 2024, 15:12 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket." to "* [//www2.statsbiblioteket.")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

16. marts 1877 Anholt Østerrev[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske dampskib Brigadier med kaptajn J. Searle afsejlede 16. marts 1877 fra København lastet med stykgods, 123 kreaturer og 27 får bestemt for hjemstedet Newcastle, men stødte i snetykning samme dag kl. 20.30 på Anholt Østerrev og kom straks af, men stødte igen et kvarter senere.

Ved 22-tiden klarede det op og fyrskibet på Anholt Knob observeredes, men omtrent samtidig viste der sig lækage.

17. marts 1877 Anholt Knob[redigér | rediger kildetekst]

Da vandet trods pumpning stadig steg sattes kl. 1 fuld kraft på for at nå ind på lavere vand, men kl. 1.30 slukkedes maskinen for at undgå eksplosion.

Der ankom først hjælp om eftermiddagen og reddede den 18 mand besætning og kl. 16 var skibet kæntret om på siden og fuldstændig fyldt. Det var 3 sømil fra Anholt Fyr.

Der afholdtes 26. marts auktion i København over et parti æg i kasser og 3. april over et parti smør i fustager og 5. maj solgtes vraget, som det stod på 3 favne vand skilt ad i 2 dele.