Haabet 23. aug. 1916 Østersøen sydvest for Gedser
Version fra 19. mar. 2024, 15:12 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket." to "* [//www2.statsbiblioteket.")
23. aug. 1916 Haabet[redigér | rediger kildetekst]
Haabet af Dragør |
NQFB |
Kiel |
1855-1916 (61) |
34 brt. 1 d. 2 m. |
JMarcussen |
Søforklaring № 44 |
♥ 3 |
Galeasen Haabet med skipper Andreas Oskar Jensen afsejlede 22. august 1916 om morgenen fra Lybæk lastet med 62 ton kul bestemt for Ålborg og befandt sig 7 sømil vestsydvest for Gedser, da skipperen 23. august kl. 17.30 opdagede en mørk genstand i vandoverfladen 10 meter foran skibet og forsøgte at styre udenom, men den drivende sømine eksploderede og skibet sank på en brøkdel af et minut.
Skipperen, matrosen og en 14-årig medsejlende feriedreng sprang overbord og holdt sig oppe ved fokkemasten, der flød med rodenden over vandet. Efter ½ time optoges de af den hollandske tjalk Ora et Labora, som vel forbi Gedser Rev overførte dem til en tysk patruljebåd, der tilbød at landsætte dem i Gedser, hvor de indkom kl. 21.20.
- Minesprængning ved Gedser - Lolland-Falsters Folketidende 24. aug. 1916
- Et Dragør-Skib stødt paa en Mine ved Gedser - Social-Demokraten 24. aug. 1916
- Galeasen Haabet og Minen - København 29. aug. 1916