Meteor 493 & 497 19. maj 1953 Langelandssund

Version fra 1. mar. 2024, 01:22 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{a|¤" to "{{a|🛩️")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

19. maj 1953 Langelandssund vest for Bøstrup[redigér | rediger kildetekst]

En formation af 4 Gloster Meteor jetfly fra eskadrille 724 i Ålborg lettede tirsdag den 19. maj 1953 kl. 5.10 for i den vestlige Østersø for at gribe ind i den danske flådes øvelseseskadres forårsøvelser, men da de kl. 5.35 kom nordfra langs Langelands vestkyst og i 450 meters højde med 800 km/t foretog en drejning kolliderede de 2 bagerste i formationen og styrtede i Langelandssund 300 meter fra land ud for Egeløkke skov vest for Bøstrup.

Kun et par hundrede meter fra hvor sammenstødet fandt sted befandt sig et par fiskere fra Dageløkke, som var ved at røgte deres garn. Ved det ene flyvrag lagde fiskerne en bøje ud og senere lokaliserede en dykker fra kystjageren Huitfeldt det andet vrag 50 meter derfra. De lå på ca. 8 meter dybde.

Flyvragene hævedes hhv. samme aften og dagen efter og bragtes til Korsør, men der var intet spor efter de 2 flyverløjtnanter, den 25-årige Vagn Christensen fra Vadum og den 23-årige Niels Harche Pedersen fra Munke Bjergby ved Sorø.

Vagn Christensens søn født efter faderens død og døbt med samme navn blev ligeledes pilot i Flyvevåbnet og omkom på tragisk vis 24 år senere i et styrt med et F-35 Draken-fly i havet ud for MarielystFalster.

Nyere avis