Maagen 8 20. maj 1920 Øresund ved Mellemfortet
20. maj 1920 Kongedybet ud for Mellemfortet[redigér | rediger kildetekst]
Maagen 8 |
Orlogsværftet № 29 |
1918-1920 |
København |
Aviation Safety |
En af marinens flyvebåde af typen Maagen var 20. maj 1920 på en øvelsestur fra København og lagde kl. 14.45 an til landing i Øresund ca. 1 km ud for Mellemfortet og Prøvestenen, dvs. i Kongedybet, men piloten fejlbedømte afstanden til det spejlblanke vandspejl, så forenderne af pontonerne ramte vandet og flyet gik på næsen og tippede rundt.
Marinesoldaten Jørgen Petersen, der var med som passager, klyngede sig fast til vingerne og reddedes uden større skrammer, men den 25-årige pilot reserveløjtnant F.E. Abrahamsen forsvandt i vandet.
Vraget bjærgedes, men den forsvundne pilot fandtes først ved 19-tiden af en dykker på 5-6 meter dybt vand, omtrent hvor ulykken var sket. Det viste sig han havde fået knust baghovedet og liget førtes til Marinehospitalet.
- Flyulykke ved Mellemfortet - København 21. maj 1920
- Marineflyveren, Løjtnant Abrahamsen, druknet - Social-Demokraten 21. maj 1920
- Flyveren Løjtnant Abrahamsen styrtet i Vandet og druknet - B.T. 21. maj 1920
- En Ulykke ved Flyvebaadsstationen - Berlingske Tidende 21. maj 1920
- Atter er en af vore Flyvere styrtet ned og dræbt - Aftenbladet 21. maj 1920