Hugo 1868 Østlige Østersø

Version fra 27. jan. 2024, 19:12 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (HP flyttede siden Hugo 1868 Østersøen til Hugo 1868 Østlige Østersø uden at efterlade en omdirigering)
Spring til navigation Spring til søgning

vistnok 4. sep. 1868 Hugo[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske skonnert Hugo solgtes 18. juni 1868 i Malmø til skipper Rasmus Williamsen Bom (Bern?) fra Helsingør.

Skibet skulle fremover registreres i København, men det var i de medbragte papirer sikkert endnu ikke ændret fra Malmø, da skibet efterfølgende på vej fra Sundsvall til Randers totalforliste i Østersøen.

Et par avisartikler omhandlende 2 forlis i Østersøen med skibe på vej Sundsvall til Randers er umiddelbart forskellige, men er sikkert samme historie, hvor blot dato og navn er delvis misforståede.

Formentlig fandtes skibet i synkefærdig tilstand natten mellem 3. og 4. september i Østersøen mellem nordenden af Gotland og DagerortDagø, hvor det prøjsiske skib Ida Maria af Danzig kl. 5 om morgenen bjærgede den 5 mand besætning, som senere efterlodes i egen båd mellem Dragør og Falsterbo, hvorfra de ville til Malmø.

En indsamling til fordel for en unavngiven ældre skibsfører, der ved forlis med sit uassurerede skib ikke havde bjærget det ringeste og sad i yderste trange kår med kone og 5 små børn, skal nok omhandle den samme, selvom månedsangivelsen ikke passer.