Thunderjet SI-E 15. feb. 1955 Flyvestation Skrydstrup

Version fra 25. dec. 2023, 07:39 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

15. feb. 1955 Flyvestation Skrydstrup[redigér | rediger kildetekst]

En Republic F-84 Thunderjet fra eskadrille 728 i Skrydstrup var 15. februar 1955 ved 17-tiden med motoren på fulde omdrejninger begyndt at rulle ud ad startbanen, da kontroltårnet over radioen gjorde piloten opmærksom på, at der var ild i motoren.

Flyverløjtnant K. Rønhof slog straks motoren fra og havde så travlt med at frigøre sig fra sine seler, at han ikke forsøgte at bremse. Flyet fortsatte derfor og endte udenfor banens cement inden han fik skubbet plexiglastaget til side og kunne kravle ud af cockpit'et og springe ned på jorden, sekunder inden branden helt omsluttede maskinen.

Flyvestationens brandvæsen var hurtigt til stede, men der var ikke skum nok, så flyet brændte fuldstændig.

Ilden var opstået i motorens kompressor.