Sabre AB-M 1. dec. 1958 Hvorup

Version fra 25. dec. 2023, 07:19 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

1. dec. 1958 Hvorup[redigér | rediger kildetekst]

Et helt nyt North American F-86D Sabre jetfly fra eskadrille 723 i Ålborg var 1. december 1958 på en øvelsesflyvning sammen med et andet fly og befandt sig i 7 km højde over Hammer Bakker, da plexiglaskuplen over cockpittet pludselig sprang af.

Den 21-årige flyverløjtnant Poul Erik Sucksdorff Olsen, som stammede fra Helsingør, mistede derved kontrollen over flyet og fik over radioen af sin instruktør i det andet fly besked på at benytte katapultsædet.

Flyet styrtede kl. 14.25 ned og dannede et stort krater 200 meter fra Mosegård i Hvorup sogn vest for Hjørring Landevej.

I isnende kulde drev piloten med vinden i 12 minutter ned over Nørresundby og styrede den, så han krydsede Limfjorden og landede i en eng ved Lejbjerg bakke i Ålborg-bydelen Vejgård. Han slap med et hævet øjebryn og en mindre læsion på anklen.