Næsborg 4. jan. 1917 Engelske Kanal

Version fra 25. dec. 2023, 07:14 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

4. jan. 1917 Næsborg[redigér | rediger kildetekst]

D/S Neptun-dampskibet Næsborg med kaptajn A. Andersen afsejlede 29. december 1916 fra Sunderland lastet med 1.792 ton kul bestemt for Bayonne i Biscayen tæt ved den spanske grænse, men da det 4. januar 1917 kl. 14 befandt sig i den Engelske Kanal ca. 55 km nordnordvest for Sept Îles ved Bretagnes nordkyst, blev det standset af den tyske ubåd UB 18 (Lafrenz), som ved signal forlangte skibspapirerne forevist.

Da dette var sket, fik den 18 mand skibsbesætning ordre til straks at forlade skibet, som derpå blev sænket ved eksplosion af bomber.

Besætningen sejlede i 2 både sydover og optoges samme aften af det danske dampskib Daisy, der næste dag signalerede til Ouessant. hvorfra en fransk patruljebåd kom ud og overtog de skibbrudne, der blev landsat i Brest.

Der afholdtes 13. januar søforklaring i Brest og 16. januar søforhør i København.