Gauntlet J-31 8. aug. 1939 Kallesmærsk Hede

Version fra 25. dec. 2023, 05:43 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

8. aug. 1939 Kallesmærsk Hede[redigér | rediger kildetekst]

Hærens Flyvertroppers nyanlagte flyveplads ved Oksbøllejren var sommeren 1939 stationeret 4-5 fly, som 6. august udskiftedes med 3 jagerfly fra Værløse.

Den ene Gloster Gauntlet jagerbomber øvede 8. august 1939 kort før middag bombenedkastning ved styrtdyk over Kallesmærsk Hede, men kom tilsyneladende efter nedkastningen ud af ligevægt og slingrede, inden den næsegrus styrtede til jorden.

Observationsposter slog gennem felttelefon alarm og en kommando på 10 mand fandt det knuste fly og den omkomne 27-årige sekondløjtnant Thomas Bernth Thomsen liggende 1 meter derfra, åbenbart slynget ud under nedstyrtningen. Fra en tilkaldt ambulance slæbtes en båre med den dræbte 4 km, hvorefter han kørtes til ligkapellet ved Varde sygehus.

En kammerat fløj direkte til Vrejlev i Vendsyssel for at meddele den dræbtes forældre om ulykken.

På ulykkesstedet var vraget spredt over et stort område så en vinge lå 125 meter fra motoren boret ned i jorden og 150 meter derfra lå flyets krop i delvis knust tilstand. Propellen var knust i et utal af småstumper, hvilket kunne tyde på, at den udløste bombe havde ramt propellen i faldet og motoren var rystet løs allerede i luften.

Vrejlev kirkebog & avisartikler