Sterling OY-STK 15. marts 1974 Teheran

Version fra 25. dec. 2023, 03:27 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

15. marts 1974 Teheran i Iran[redigér | rediger kildetekst]

Sterling Airways-jetflyet OY-STK af typen Sud Aviation Caravelle SE-210-10B3 havde de 2 motorer monteret bagerst på flykroppens sider og plads til 105 passagerer. Flyet var ét af 5 fly bestilt af spanske Aviaco ved Sud Aviation i Toulouse, men ordren annulleredes og flyet leveredes i stedet 6. maj 1970 til Sterling Airways.

På en 14-dages rundflyvning til Asien arrangeret af Tjæreborg Rejser i begyndelsen af marts 1974 havde flyet bl.a. gjort stop i Shiraz i Iran, Bangkok, Hongkong og Singapore, inden det i New Delhi skiftede besætning og fortsatte hjemturen mod Teherans Mehrabad Lufthavn, hvorefter det planmæssigt skulle mellemlande i Istanbul, Rom og Amsterdam på vej hjem mod Kastrup.

Ombord var besætningen bestående af den 38-årige pilot Leif Knud Jørgensen, co-piloten Raimo Uski fra Finland og de 2 unge danske stewardesser Anne Bräuner og Bente Steffensen, foruden 92 passagerer, heraf 49 danskere, 36 svenskere og 4 vesttyskere.

Under mellemlandingen i Mehrabad fredag den 15. marts 1974 vistnok ved 11-tiden lokal tid tankedes flyet op og det taxiede med god fart ud af lufthavnens sydlige startbane til det østlige hjørne, hvor det foretog en skarp venstredrejning, men skred ud mens højre understel kollapsede og gled 90 meter inden det lå stille med utæt højre vingetank, hvor flybrændstoffet hurtigt antændtes.

Slukningskøretøjer ankom 2 minutter senere til det stærkt brændende fly, hvor evakueringen fra nødudgangene i venstre side var godt i gang, men kun 44 personer nåede ud nogenlunde uskadte, 37 kvæstedes og 7 danske og 8 svenske passagerer omkom. Kaptajn Leif Jørgensen, som brækkede begge hæle ved spring fra nødudgangen i cockpittet blev tilbageholdt i Teheran med mistanke om sabotage.

Det viste sig at være metaltræthed i landingsstellets ophæng, som udløste kollapset.