Sabre AL-A 29. juli 1964 Ebeltoft Vig
29. juli 1964 Ebeltoft Vig[redigér | rediger kildetekst]
F-037 AL-A |
F-86D Sabre 31 |
1958-1964 |
Skrydstrup eskadr. 728 |
Aviation Safety |
Under en øvelse, som skulle have været en fly-femkamp lettede 29. juli 1964 ved 16-tiden fra Flyvestation Skrydstrup bl.a. et North American F-86D Sabre jetfly med den 23-årige flyverløjtnant Peter Holm fra København, som i radioen erfarede, at en kollega straks efter starten forlod sit fly med katapultsædet.
En god halv time senere fik han selv problemer kommende sydfra ind mod Ebeltoft Vig, så han udløste sit katapultsæde i nærheden af Helgenæs mens vidner så flyet styrte sidelæns ned ca. 700 meter fra Lyngsbæk strand i nordenden af vigen vest for Ebeltoft.
Politiet sendte fiskerkutteren Birgitte Jan med skipper Leif Thomsen fra Ebeltoft ud for at lede efter piloten. Han var ellers næsten lige kommet ind efter at have reddet en tysk fisker og hans 11-årige søn, der var kæntret med deres jolle og kun reddede livet ved at klamre sig til bundgarnspæle.
Der gik en time inden piloten i sin orange gummibåd affyrede en nødraket og blev fundet ved Ahl syd for Ebeltoft, efter at være drevet 1½ km til havs og båden var næsten fyldt med vand.
- Jetpilot ud i katapultsæde - landede uskadt i Ebeltoft Vig - Randers Dagblad 30. juli 1964
- Reddede tre op af Ebeltoft Vig - Demokraten 30. juli 1964
- To jetfly styrtet piloterne reddet - Jysk Aktuelt 30. juli 1964
- To jetstyrt paa en halv time - Piloterne reddet - Aalborg Amtstidende 30. juli 1964