Redningsbåd 3. aug. 1873 Løkken

Version fra 25. dec. 2023, 03:02 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

3. aug. 1873 Løkken[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske brig Ruth strandede ved midnat natten til 3. august 1873 på Furreby søndre strand ved Løkken og sank ned på ydersiden af 2. revle knap 400 meter fra land. Da storbåden sloges i stykker søgte den 7 mand besætning tilflugt i rigningen.

Redningsbåden fra Løkken ankom kl. 3 til strandingsstedet og roede med 13 mand ud og bjærgede besætningen. På vej tilbage ind over 1. revle ramtes redningsbåden af en stor brodsø og fyldtes, så den kæntrede og vendte kølen i vejret. Den førtes af pålandsstormen ind på land, så folkene selv kunne vade i land.

Imidlertid druknede en matros fra skibet og 2 fra redningsbåden. Den ene af drev livløs ind og den anden blev efter nogen tid fundet under båden.