Zeppelin L 48 Theberton i Suffolk 17. juni 1917

Version fra 8. aug. 2021, 04:56 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning
L 47     ←     Luftskib L 48 (LZ 95)     →     L 49
Type Zeppelin U-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 22. maj 1917
Lufthavn Nordholz
Flyvninger 11, heraf 4 opklaringer og 1 bombeangreb
Angreb
  • 16./17. juni 1917 Suffolk
  • Ødelagt 17. juni 1917 kl. 3.35
    Skæbne Brændende nedstyrtet nordøst for
    Theberton i Suffolk
    Årsag Med motor- og kompasproblemer antændt
    i knap 4 km højde af 3 RFC-jagerfly
    Omkomne 16 (3 overlevende)
    Før L 11 (og L 13)
    Periode 23. maj - 17. juni 1917
    Tur 3 - 11
    Kommand. Franz Eichler
    1. officer Otto Mieth
    kommandør Viktor Schütze
    Styrmand Paul Westphal †
    Højderor Walter Dippmann †
    Heinrich Herbst †
    Ror Paul Hannemann †
    Franz König †
    Maskinist Heinrich Ahrens †
    Heinrich Ellerkamm ♥
    Wilhelm Glöckel †
    Karl Milich †
    Michael Neunzig †
    Hermann von Stockum †
    Wilhelm Ücker ♥
    Telegrafist Wilhelm Meier †
    Ukendt Wilhelm Betz †
    Karl Plöger †
    Paul Suchlich †
    L 48 i Friedrichshafen med mindre motorproblemer
    L 48 med røg
    L 48 i Nordholz

    Marineluftskib L 48 (LZ 95) blev 1917 bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som et luftskib i Zeppelin U-klassen. Luftskibet havde en kort levetid og styrtede under sit første angreb mod England brændende ned ved Theberton i Suffolk, hvor mirakuløst 3 overlevende reddedes ud af vraget.

    De fleste besætningsmedlemmer havde tidligere fløjet med L 11 under kommandant Viktor Schütze, men stod ombord på L 48 under ledelse af den tidligere kommandant fra L 13 Kapitänleutnant Franz Eichler.

    17. juni 1917 Suffolk[redigér | rediger kildetekst]

    Natten mellem 16. og 17. juni 1917 ledede Korvettenkapitän Viktor Schütze ombord på L 48 et luftskibsangreb mod Sydengland med deltagelse af 6 luftskibe, men i den stærke vind kunne 2 ikke komme ud af deres haller og 2 andre vendte om med maskinproblemer. L 42 (Martin Dietrich) bombarderede ud på natten nogle byer i det nordøstlige Kent, heriblandt Ramsgate, hvor et ammunitionsdepot ved havnen ramtes og eksploderede med stor skade til følge.

    Kl. 23.34 observeredes L 48 over havet 40 miles nordøst for Harwich, men på grund af maskinproblemer opstået kl. 0.30, som var løst kl. 2, krydsede luftskibet først da Suffolks kyst syd for Orford Ness, angiveligt med et tilfrosset kompas. Fra over 5 km højde var det planen at borbardere Harwich, men antiluftskyts skræmte luftskibet tilbage til Deben-floden. Der registreredes 24 nedkastede bomber på marker ved Falkenham, Kirton og Martlesham i nordlig retning mod Ipswich, hvorfra luftskibet drejede mod nordøst. [1] [2]

    Ramt og nedstyrtet brændende ved Theberton[redigér | rediger kildetekst]

    Fra No. 37 Squadron i Orford Ness deltog 3 RFC-jagerfly i jagten på L 48. Først forfulgtes det af en RAF B.E.2c fløjet af E.W. Clarke, som fra op mod 3.300 m højde ikke kunne nå luftskibet. I søgelyset ved Harwich kl. 2.10 optog en 2-personers RAF F.E.2b fløjet af Frank Holder med skytte Sydney Ashby jagten nordpå, men de nåede først tilstrækkelig skudhold, da luftskibet igen fik motorproblemer og for at skyde fart gik ned i en lavere højde. Flyet nåede at ramme L48's haleparti og starte en mindre brand, men maskingeværet jammede netop som et afgørende nærangreb skulle indledes. [3]

    Imidlertid tog 2 andre jagerfly over kl. 3.28 simultant, en RAF B.E.12 fløjet af den 20-årige canadier Don Watkins lettet fra Goldhanger i Essex og en Airco DH.2 fløjet af Robert Saundby lettet kl. 2.55 fra Orford Ness. [4]

    I 3,6 km højde ramtes luftskibet kl. 3.28 af afgørende skud fra Saundby, som fløj 150 meter nedenunder og antændte L 48's hale, så flammerne løb langs begge sider og illuminerede hele luftskibet. Watkins fortsatte beskydningen i flere omgange i lavere højde, mens det brændende Luftskib styrtede mod jorden og endelig ramte en mark ved Holly Tree Farm nordøst for Theberton, nord for Leiston i det nordøstlige Suffolk. [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13]

    3 overlevende reddet ud af vraget[redigér | rediger kildetekst]

    Da enden var nær valgte bl.a. Korvettenkapitän Schütze og kommandant Eichler at springe ud fra førekabinen, men udspringerne dræbtes alle i faldet. Schütze fandtes død med benene begravet i den bløde jord op til knæene og Eichler fandtes i en kornmark sammen med flere andre nær luftskibets nedslagssted.

    Mest uskadt og heldig var maskinist Heinrich Ellerkamm, som var kravlet op i nogle øvre barduner længst væk fra flammerne og selv kunne redde sig ud af vraget næsten uskadt, kun med mindre brandsår og chok. Næstkommanderende Leutnant zur See Otto Mieth brækkede begge ben og reddedes ud af førerkabinen af en lokal konstabel inden det var for sent, hvor han lå klagende nederst i bunken af personer og derfor undgik de allerværste forbrændinger. Maskinist Wilhelm Ücker overlevede med svære brandsår, men døde 17 måneder senere, hvorimod Mieth og Ellerkamm levede til henholdsvis 1956 og 1963. [14] [15]

    De ved styrtet 16 dræbte besætningsmedlemmer begravedes på St. Peter's kirkegård i Theberton, men ligene blev i 1960'erne flyttet og genbegravet på den tyske militær-kirkegård i Cannock Chase. [16]

    [redigér | rediger kildetekst]

    Skabelon:¤

    Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

    1. End of the L.48 - The War in the Air, af H. A. Jones (1935)
    2. Zeppelin over Suffolk: The Final Raid of L48, af Mark Mower (2008). ISBN 978-1844157372
    3. Frank D Holder - orfordmuseum.org.uk
    4. Captain Loudon Pierce Watkins - canadiangreatwarproject.com
    5. The L48 Zeppelin, June 1917 - museums.norfolk.gov.uk
    6. The Theberton Zeppelin 1917 - oldlowestoft.co.uk
    7. The destruction of Zeppelin L48 - In Search of the Zeppelin War: The Archaeology of The First Blitz, af N. Faulkner og N. Durrani (2008). ISBN 9780750962575
    8. Chapter 20 - “Ship’s Broken Falling!": Disaster over the Humber, af Kenneth Deacon (2013). ISBN 9781491879399
    9. Theberton in Suffolk – Hier wurde der letzte deutsche Zeppelin im Ersten Weltkrieg abgeschossen - maricopa1.wordpress.com
    10. L48 - The Theberton Zeppelin - geocaching.com
    11. The destruction of L48 “the Theberton Zeppelin” - web.archive.org
    12. The Theberton Zeppelin - aviationarchaeology.co.uk
    13. The day the Zeppelin fell from the skies over Suffolk crashing into a field along the coast - East Anglian Daily Times
    14. En zeppeliner skudt brændende ned - Ribe Stiftstidende 18. juni 1917
    15. Shot down by the British - weaponsandwarfare.com
    16. Strafed Zeppelins - ww1-propaganda-cards.com