Gylding 1887 Nordsøen ud for Humber

Version fra 24. dec. 2023, 16:16 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

2. sep. 1887 Gylding[redigér | rediger kildetekst]

I februar 1887 blev Vejle-briggen Gylding solgt til Fanø og den var samme år med skipper Jens P. Toft på vej fra København til São Miguel i Azorerne lastet med byg, da den under sydvestenstorm blev læk og befandt sig 120 sømil fra Yarmouth, da den 2. september 1887 kl. 11 af en brodsø kastedes helt om på siden.

Da lasten var forskudt lykkedes det ikke ved at kappe fokkemasten og til stadighed at holde pumperne igang, at få skibet på ret køl.

Den engelske fiskesmakke Vulcan kom kl. 16.30 hen til skibet og reddede med stor fare den 8 mand besætning, hvorefter kursen om aftenen sattes mod Yarmouth, hvor besætningen 5. september blev landsat.

Fiskerdampbåden Lady Love tog det kæntrede skib med på slæb, men det sank 20 sømil fra Humber.