Ester 1. april 1917 Nordsøen

Version fra 24. dec. 2023, 15:55 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

1. april 1917 Ester[redigér | rediger kildetekst]

Det kun et par måneder gamle D/S Vesterhavet-dampskib Ester med kaptajn H.M. Lund afsejlede 30. marts 1917 fra Methil lastet med 1854 ton kul bestemt for Århus, men blev 1. april kl. 17.30 i Nordsøen standset af den tyske ubåd UC 79 (Gebeschus), der fra 1½ sømil afstand begyndte at beskyde skibet.

Maskinen standsedes og den 17 mand besætning gik i redningsbådene.

På tæt hold blev skibet atter beskudt af ubåden og kæntrede og sank efter 15 minutter.

Pga. tiltagende kuling kastede bådene drivanker og kunne først næste middag begynde roning og sejlads nordøst over. Den 3. april om morgenen ankredes igen og dagen efter fortsattes rejsen og først 5. april kl. 21 på en position 38 sømil fra den norske kyst, blev den 17 mand meget forfrosne besætning bjærget af dampskibet Borneo af Amsterdam, som 7. april landsatte dem i IJmuiden.

Flere af besætningen indlagdes på hospital i Holland med forfrysninger og kunne ikke deltage i søforhøret.