Charlotte 1851 Harboøre

Version fra 24. dec. 2023, 13:34 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

27. okt. 1851 Charlotte[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske brig Charlotte/Charlotta med skipper Neumann var på vej fra Bahia i Brasilien til Gøteborg lastet med 284 kasser sukker, da den natten mellem 26.-27. oktober 1851 i storm og regn strandede på Harboøre strand nord for Bovbjerg, vistnok ved Vrist.

Da de kappede master lå og flød i søen og umuliggjorde redning med båd, hentedes raketapparatet fra redningsstationen i Flyvholm, som med en udkastet line fik forbindelse til skibet, så den 12 mand besætning, foruden skipperens kone, hentedes ind i redningsstolen.

Der skulle 24. november afholdes auktion i Clemmen Paakjers strandlen over bjærget inventar og vragrester, samt nogle tomme sukkerkister, men auktion over nogle af de samme ting annonceredes igen til den 2. december.

Der har tilsyneladende på det 3 år gamle skib været en galionsfigur, som indgik i Skagensamlingen og i den forbindelse registreredes som forlist på Tvorup eller Thorupstrand.