Charlotte 1872 Fanø

Version fra 24. dec. 2023, 13:32 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

marts 1872 Charlotte[redigér | rediger kildetekst]

Det større kobberforhudede skib Charlotte forliste tilsyneladende en af de første dage i marts 1872, hvorefter der mellem 4.-9. marts inddrev ca. 2500 tønder med stenolie (petroleum) på Ribe Amts forstrand.

Der inddrev samtidig en mahogniseret sekretær og 2 enslydende papirer med et på engelsk affattet certeparti af 29. september 1871, som kunne bidrage til identifikation.

Skibet var tilsyneladende Charlotte på 1266 ton ejet af enkefru C.L. Brauer & Co. af Bremen, klassificeret af Bureau Veritas og ført af kaptajn J.H. Jätsen af Bremerhaven.

Natten mellem 16. og 17. april 1872 indstrandede på Nordby sogns forstrand 2 vragstykker, som antagelig stammede fra samme skib. Der var et stykke af bagbordssiden, 6 meter langt, og bagbords forstavn, 9 meter langt og 8 meter højt. De bar tydelige spor af at have henligget lang tid i vandet og var ikke forsynede med mærke eller navn.