Cemfjord 2015 Pentland Firth

Version fra 15. dec. 2023, 03:17 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "-07-" to "-7-")
Spring til navigation Spring til søgning

2. jan. 2015 Cemfjord[redigér | rediger kildetekst]

Cementfragtskibet Cemfjord var på vej fra Aalborg Portland til Runcorn ved Liverpool, da det 2. januar 2015 ved 14-tiden dansk tid i hårdt vejr og stærk modstrøm kæntrede i Pentland Firth mellem nordspidsen af Skotland og Orkneyøerne, hvorefter det drev østover. Skibet nåede ikke at udsende nødsignal og på grund af nytårsferie opdagedes først 25 timer senere noget var galt, da NorthLink-færgen Hrossey fandt det med bugen i vejret 10 sømil øst for Pentland Skerries. Skibet sank endelig den 4. januar nær den ubeboede ø Stroma.

En redningsbåd og en redningsflåde fandtes senere, men den 8 mand besætning bestående af 7 polakker, heriblandt kaptajn Pawel Chruscinski og 1 filippiner, forsvandt sporløst og blev heller ikke fundet ved senere dykning på vraget.

Skibet var oprindelig bygget i 1984 i Bremen som tørlastskib og navngivet Margareta, men blev i 1998 ombygget i Świnoujście til transport af cement og i 2004 omdøbt til Cemfjord, som af ejeren Brise Gruppe i Hamborg indregistreredes i LimassolCypern og udchartredes til operatøren Baltrader i Hamborg .

I december 2013 undergik skibet en inspektion i Runcorn, hvor det tilbageholdtes i 3 døgn for bl.a. brud på International Safety Management Code og at redningsflådeudstyret var i uorden, men skibet gik fri, da reglerne ikke er gældende på Cypern.

Desuden grundstødte skibet 29. juli 2014 ved Læsø, men blev dagen efter trukket fri uden nævneværdig skade. Den russiske kaptajn blev målt med en promille på 2,48 og tilkendt en bøde på 10.000 kr. foruden forbud mod i 2 år at sejle i norsk farvand.

Nyere avis