Zeppelin LZ 37 Gent i Flandern 7. juni 1915
| Luftskib LZ 37 → LZ 38 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Type | Zeppelin M-klasse | |||
| Producent | Luftschiffbau Zeppelin i Potsdam | |||
| Ejer | Deutsches Heer | |||
| 1. flyvning | 4. marts 1915 (31. marts den 7. og sidste prøvefart med 22 ombord) | |||
| Lufthavn | Johannisthal (Berlin) Gotha (Thüringen) 18. april 1915 Køln 28. maj 1915 Etterbeek (Bruxelles) | |||
| Flyvninger | 14 | |||
| Hændelse | 18. april 1915 Beskadiget i Køln | |||
| Angreb | 16./17. maj 1915 Calais 31. maj 1915 (Dunkerque) 6./7. juni 1915 Dover og Calais | |||
| Skæbne | 7. juni 1915 skudt i brand over Gent fra 2 km højde | |||
| Periode | 31. marts - 7. juni 1915 | |||
| Kommand. | Otto von der Hägen † | |||
| 1. officer | Kurt Ackermann † | |||
| Ingeniør | Karl Mahr † (Fahringenieur) | |||
| Højderor | Alfred Mühler ♥ (Obersteuermann)[1] | |||
| Ror | Otto Schwarz † (Untersteuermann) | |||
| Maskinist | Wilhelm Müller † (Unteroffizier) [2] Karl Gottlob Clauss † Gustav Ruske † | |||
| Skytte | Hermann Kirchner † | |||
Hærluftskib LZ 37 blev bygget i 1915 af Luftschiffbau Zeppelin i Potsdam som et luftskib i Zeppelin R-klassen.
Det var det første luftskib, som blev skudt ned af fjendtlige fly og på mirakuløs vis overlevede overstyrmanden ved at lande i en nonnes seng.
18. april 1915 Dramatisk landing i Køln[redigér | rediger kildetekst]
Ved ankomsten fra Potsdam til Køln slukkede kommandant Hägen motorerne og steg af for at foretage telefonopkald, mens ca. 10 personer fra holdemandskabet steg om bord som ballast. Imidlertid trak et vindstød luftskibet hen mod en grusgrav, hvor tovholderne fra forenden styrtede i vandet. Luftskibets bug ramte taget på et gammelt teglværk og den bagerste gondol slyngedes mod jorden så ophænget smadredes. Fra den forreste gondol slyngedes den sidste mand fra holdemandskabet ud og andre faldt op til 20 meter ned i vandet. Det bagerste tov med ankeret var væk, men i et andet tov hang endnu musketer Lipski, som efter 4 klatringsforsøg endelig fik sig trukket op i den bagerste gondol. [3]
Luftskibet befandt sig nu højt over den sydlige del af Køln, men i løbegangen var endnu de 10 fra holdemandskabet og de fik efter flere forsøg en motor startet og luftskibet styret hen til hallen, hvor det endelig lykkedes at få det fastholdt og ind i hallen.
16./17. maj 1915 Bombning af Calais[redigér | rediger kildetekst]
Natten mellem 16. og 17. maj 1915 skal LZ 37 have bombarderet Calais, mens LZ 38 bombarderede Ramsgate og LZ 39 undslap ildkamp med engelske fly over Nieuwpoort. [b 1]
Tilsyneladende benyttede LZ 37 Køln Luftskibshavn som udgangspunkt, hvis deltagelsen er rigtig. Efter reparationen flyttedes LZ 37 den 28. maj 1915 ved en 4 timers overførselstur til Etterbeek ved Bruxelles.
31. maj 1915 Bombning af Dunkerque[redigér | rediger kildetekst]
Om aftenen den 31. maj kl. 21 blev LZ 37 angrebet af fly ved Dunkerque og kl. 22.25 af mobilt RNAS-antiluftskyts ved The Swale-kanalens munding i det nordlige Kent. [b 2]
Luftskibet led struktur-skade og vendte hjem til Namur uden at kaste bomber.
Samme nat foretog LZ 38 (Linnarz) krigens første bombardement af Londons nordøstlige bydele.
6./7. juni 1915 Bombning af Dover og Calais[redigér | rediger kildetekst]
Den 6. juni 1915 lettede LZ 37 ved 21-tiden fra Etterbeek for sammen med de andre hærluftskibe LZ 38 og LZ 39 fra Bruxelles-luftskibshavnene og marineluftskib L 9 fra Hage, at bombardere England, og sidstnævnte havde held til at bombardere Hull, hvorimod LZ 38 tidligt vendte om med motorproblemer til hallen i Evere.
Kort før midnat nåede LZ 37 (og LZ 39) Dover, hvor antiluftskytset aktiveredes og luftskibene kastede nogle bomber, som vistnok ikke ramte land. Der var tåget og via radioen beordredes luftskibene vende om og i stedet bombe nyanlagte jernbaneskinner ved Calais. Efter udført bombning fulgtes kysten mod fyrtårnet ved Oostende, hvor der drejedes af mod Brügge, Gent og Bruxelles. [b 3]
Imidlertid lettede fra Veurne i fransk Vestflandern ved 1-tiden et Morane-Saulnier L-fly fløjet af Reginald Warneford for at rekognoscere over Flandern, mens andre fly fra Dunkerque ved 1.30-tiden havde held med at finde hallen i Evere ved Bruxelles og sætte LZ 38 i brand inde i hallen.
Omkring kl. 2.35 lykkedes det Warneford nær Gent i omkring 2 km højde at flyve tæt henover LZ 37 og kaste adskillige 20-punds bomber, hvoraf den sidste satte luftskibet i brand fra ende til anden. Ved eksplosionen kastedes flyet ud i et loop og mistede motorkraften, så Warneford måtte glidelande i fjendtligt område. Uset lykkedes det ham på 15 minutter at flikke benzintilførslen sammen og lette, for endelig ved 10.30 tiden via en mellemlanding ved Cap Gris-Nez, at returnere til Veurne.
Styrtet over Sint-Amandsberg i Gent[redigér | rediger kildetekst]
Fra 2 km højde styrtede LZ 37 ned over den østlige Gent-bydel Sint-Amandsberg, hvor vraget ramte nonneklosteret Onze Lieve Vrouw i Visitatiestraat og satte 1. salen med soverum i brand. [4] [5] [6] [7] [8] [9]
En nonne døde i flammerne og en anden blev stærkt vansiret og kom til at tilbringe mange år i rullestol. En ½ km derfra dræbtes den 9-årige Odile Maes, som var på besøg hos sin tante i huset Groot Begijnhof 70, formentlig af løsrevne motordele.
Overstyrmanden overlevede[redigér | rediger kildetekst]
Den 8 mand besætning fra LZ 37 omkom alle ved styrtet, bortset fra Obersteuermann Alfred Mühler, som på mirakuløs vis gemt i førergondolen faldt gennem klosterkonventets tag og landende i en nonnes seng. Forslået med metalsplinter i sin brækkede venstre albue, kæmpede han sig ud af den brændende bygning og fandtes senere i klosterhaven tæt op ad en mur tæt ved 2 døende besætningsmedlemmer, vistnok de 2 officerer.
Besætningsmedlemmerne begravedes på Gents Westfriedhof, men liget af maskinist Müller flyttedes en måned senere til hjembyen Bonn og ligene af de 5 underordnede flyttedes i 1950'erne til Deutscher Soldatenfriedhof Vladslo ved Diksmuide i Vestflandern. [10] [11] [12] [13]
Flyverens død[redigér | rediger kildetekst]
Flight Sub-Leutenant Warneford hædredes med Victoriakorset og 17. juni af Æreslegionen, men under en testflyvning fra Buc-lufthavnen ved Versailles samme dag kollapsede vingerne på hans Farman F.27 biplan, som spinnede rundt og fra ret lav højde styrtede, så han hårdt kvæstet døde på vej til hospitalet. Ombord var også den amerikanske reporter Henry Needham, som var dræbt på stedet. [14] [15]
Warneford blev begravet på Brompton Cemetery i det vestlige London, hvor hans gravsten illustrerer nedskydningen af LZ 37.
Nyt liv som toldinspektør[redigér | rediger kildetekst]
LZ 37's dramatiske styrt er filmatiseret med Ernst A. Lehmann i rollen som styrmand.
Den overlevende overstyrmand Alfred Mühler var gift, men ægteskabet forblev barnløst. I 1922 begyndte han at arbejde i toldforvaltningen og havde tjenestested mange steder, bl.a. 1925-1930 i Schwarzwald og fra juni 1933 i Berlin-Reinickendorf, hvor han i april 1936 udnævntes som toldinspektør. Forholdsvis tidligt var han 1931 blevet medlem af NSDAP og fungerede fra 1932 som såkaldt Zellenleiter.
19. juni 1945 toges han til fange og sendtes til den sovjetiske NKVD speciallejr Weesow ved Werneuchen og 25. juli 1945 videre til speciallejren i Landsberg (nu Gorzów Wielkopolski), hvor han døde 19. oktober 1945, 68 år gammel.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- Zeppelin LZ37 - Bemanning van LZ37 - luchtschipontploftboven.gent (hollandsk)
- w:en:LZ 37 / w:en:List of Zeppelins#LZ 37
- LZ 37 - luftschiff.de
- Luftschiff LZ 37 - frontflieger.de
- Lz37 - lzdream.net (fransk)
- LZ37 - air-ship.info (kinesisk)
- Zeppelin LZ37 - wartimememoriesproject.com
- 07-Jun-1915 Zeppelin LZ.37 - Aviation Safety Network
- ↑ Vom Himmel, durch die Hölle in's Klosterbett - Das „geschenkte Leben“ des Alfred Mühler, Höhensteuermann auf Heeres-Luftschiff LZ 37, 1915 - luftschiffwaffe.de
- ↑ Vom Himmel durch die Hölle in den Tod - Das kurze Leben des Bonner Maschinisten Willy Müller (1888-1915) - luftschiffwaffe.de
- ↑ Die Luftschiffrettung des tapfere Musketier Lipski - luftfahrtarchiv-koeln.de
- ↑ Zeppelin Bases in Belgium: Destruction of LZ.37 and LZ.38 - The war in the air (1928)
- ↑ The Air to Air Destruction of LZ-37 - thisdayinwwi.tumblr.com
- ↑ Zeppelin LZ 37 te Sint-Amandsberg - bahavzw.be (hollandsk)
- ↑ The Zeppelin is Down - aviation-history.com
- ↑ Herdenking crash LZ37 - hangarflying.eu (hollandsk)
- ↑ War Continues in the Air, on Land and on the High Seas - thepiquapost.com
- ↑ Gent (Westfriedhof), Provinz Ost-Flandern, Belgien - denkmalprojekt.org
- ↑ LZ 37 Monument Westerbegraafplaats - forumeerstewereldoorlog.nl
- ↑ Historische ontmoeting in Gent - hangarflying.eu (hollandsk)
- ↑ LZ 37 100-Jahre Abbombung Heeresluftschiff - luftschiffwaffe.de
- ↑ R.A. Warneford - VCs of the First World War - The Air VCs, af P.G. Cooksley og P.F. Batchelor (2013). ISBN 9780752493923
- ↑ Balloons and Airships - Strike Command, af John Parker (2013). ISBN 9781472202598
The Birth of the Royal Air Force, af Ian Philpott (2013). ISBN 978-1473831704
[redigér | rediger kildetekst]
- Engelske flyvere bombarderer luftskibe - Ribe Stiftstidende 8. juni 1915
- Admirality, 10th June 1915 - London Gazette 11. juni 1915
- Thinning the german air fleet - Flight 18. juni 1915