Copley 1911 Antwerpen

Version fra 15. dec. 2023, 00:09 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "-05-" to "-5-")
Spring til navigation Spring til søgning

29. maj 1911 Copley[redigér | rediger kildetekst]

Fuldrigger-fregatten Copley overtoges 1895 af et Fanø-rederi og kom i langfart på bl.a. Sydatlanten.

Skibet afsejlede i 1910 fra Cardiff med skipper Hansen og den senere berømte faldskærmsudspringer John Tranum som 1. styrmand lastet briketter bestemt for Antofagasta i det nordlige Chile, men ud for La Plata i Argentina ramtes skibet af Pampero-vinden, som ødelagde en del af rigningen og skibet blev læk. Der søgtes derfor nødhavn i StanleyFalklandsøerne, hvor skibet 20. maj 1910 ankom og skaderne repareredes nødtørftigt, så rejsen kunne fortsætte.

I Antofagasta lastedes salpeter til Europa, men styrmand Tranum rømte og skipper Hansen var syg, så 2. styrmanden måtte tage over på hjemturen med en besætning af 2 Fanø-drenge og ellers sydamerikanske havnebumser.

Ankommet til Antwerpen viste det sig, at skaderne på skibet var så omfattende, at det ikke kunne betale sig at sætte det i stand, hvorfor det 29. maj 1911 solgtes til ophugning for 56.000 francs.