Oxford 237 19. marts 1953 Rytterknægten

Version fra 14. dec. 2023, 20:29 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "-03-" to "-3-")
Spring til navigation Spring til søgning

19. marts 1953 Rytterknægten i AlmindingenBornholm[redigér | rediger kildetekst]

Et Airspeed Oxford A.S. 10 propelfly fra Flyvestation Værløse var 18. marts 1953 på øvelsestur over Bornholm og var igen næste morgen klar til at lette fra Rønne Lufthavn med pilot N.B. Larsen og mekaniker Tang Nielsen ombord, da sidstnævnte kort før afgang måtte vige sin plads for en observatør fra Almegårds Kaserne, der i forbindelse med en øvelse skulle iagttage nogle kanonstillinger i Almindingen.

Flyet lettede kl. 7.15 i sigtbar vejr med morgensol og fløj nordover og derfra mod sydøst ind over Almindingen, hvor der hvilede en tæt tågebanke, men ved et højdedrag tæt ved Kongemindet og Tyskertårnet på Rytterknægten pløjede det kl. 7.28 med 200 km/t ind i trætoppene og styrtede ind i klipperne og knustes, uden at gå i brand.

Styrtet overværedes af 2 skovarbejdere, som fandt de 2 lemlæstede flyvere dræbt på stedet, den 40-årige kaptajnløjtnant N.B. Larsen, som stammede fra Tversted i Vendsyssel og boede i Brønshøj, og den 20-årige løjtnant Bent Helge Stier Andersen fra København.

N.B. Larsen havde før 2. verdenskrig også været dansk militærpilot og overlevet et styrt.