Mathilde 1887 Dagø
23. okt. 1887 Mathilde[redigér | rediger kildetekst]
Mathilde af Marstal |
NTCM |
Reuther & Ihms, Kiel |
1863-1887 (24) |
237 brt. 3 m. |
Muinas |
Skibsvrag |
Museet for Søfart |
♥ 7 |
Kieler-skonnerten Mathilde solgtes 1882 til et partrederi i Marstal.
Skibet afsejlede 16. oktober 1887 fra Kotka i Bottenbugten lastet med fyrrestaver bestemt for Greenhithe ved Themsen og 22. oktober kl. 23.30 havde skipper H.N. Olsen under tiltagende kuling tabt Dagø fyr af sigte, da han i stedet opdagede et større sejlskib om styrbord uden at kunne se nogen lanterner på denne.
Ca. 10 minutter senere sås på skibet et klart hvidt lys og pludselig en grøn lanterne ret forude, hvorefter den modgående bark tørnede mod Mathildes styrbord bov og side, så hele rigningen i læ, samt mesanmast med alt tilbehør revedes bort. Den ukendte bark forsvandt selvom Mathilde fik svær lækage.
Der pumpedes uafbrudt i 12 timer indtil damperen Alexander af Gøteborg på vej fra Tallinn til Karlshamn kl. 11.45 kom i sigte. Med besvær reddede den 7 mand besætning sig i storbåden og optoges af damperen, der 26. oktober landsatte dem i Karlshamn.
Den danske damper Uffo passerede samme kl. 11 det forladte vrag fuld af vand 6 sømil nord til øst af Dagerort/Ristna på vestenden af Dagø i det Vestestiske Øhav, hvor det sidenhen drev i land.
- Dampsk. „Uffo“, Capt. Gade, paa Reise fra Finland hertil, passerede den 24de ds. Kl. 11 Form. 6 Miil N. til Ø. af Dagerort et Vrag af et stort Seilskib fra Marstal - Berlingske Tidende 27. okt. 1887
- Forladt Skib - Dags-Telegrafen 29. okt. 1887
- Om 3-mastet Skonnert „Mathilde“ Kapt. Olsen af Marstal, der, som af os kortelig omtalt, blev forladt i Østersøen, kunne vi meddele følgende nærmere Oplysninger - Nationaltidende 31. okt. 1887
- Reddet dansk Skibsmandskab - Isefjordsposten 2. nov. 1887