Colonist 1861 Doggerbanke

Version fra 22. jul. 2023, 13:04 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "Dogger Banke" to "Dokkerbanke")
Spring til navigation Spring til søgning

16. sep. 1861 Colonist[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske dampskib (dampskonnert?) Colonist var chartret af det Almindelige Danske D/S i stedet for det i 1860 forsvundne Thor.

Under ledelse af den engelske kaptajn W. Beckett frelste skibet i maj 1861 mandskabet af det prøjsiske skib Enigkeit, der sank i i Nordsøen og landsatte dem i Kønigsberg.

Med samme kaptajn og delvis dansk besætning var skibet på vej fra Kønigsberg til Hull, da det 13. september 1861 anløb København og optog 5 passager ud over oprindeligt 2.

På den fortsatte rejse var vejret i starten fint, men 16. september kl. 3.30 ramtes skibet ved Dokkerbanke af en styrtsø og fik slagside om bagbord.

Sejlene bjærgedes, men vand trængte ned i maskinrummet og slukkede kedlerne. Med nødsignal tilkaldtes briggen Harmonia af Wismar, men samtidig bortrevedes styrbord redningsbåd og 2 andre både.

Først da agterenden var sunket en del lykkedes det den anden redningsbåd at komme fri af skibet med 10 af besætningen og passageren Richard Dreyer af Hull. Der var ikke muligt at optage flere i den overfyldte båd, som nåede over til briggen og optoges.

Da briggen holdt ned mod dampskibet lykkedes det kun at redde yderligere en enkelt matros. De øvrige ombordværende druknede, deriblandt kaptajn Beckett og købmand Erhard Hald og hans skrækslagne unge hustru, som ikke ønskede at forlade deres kahyt. Den overlevende overstyrmand Thomas Leonard Jackson talte med dem ½ time før skibet gik ned.

De overlevende landsattes vistnok 21. september i Hull.