Esbo 1935 Firth of Clyde

Version fra 16. jun. 2023, 01:26 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (HP flyttede siden Esbo 1935 Cumbria til Esbo 1935 Firth of Clyde uden at efterlade en omdirigering)
Spring til navigation Spring til søgning

Genesee 16. nov. 1915 Sydøstbrasilien[redigér | rediger kildetekst]

Et dampskib, som 1915 købtes af skibsreder Albert Jensen i København og kaldtes Finland, overførtes samme år til American Transport & Mercantile Corp. i New York og omdøbtes Genesee, der på sin første rejse under det navn var på vej fra Norfolk i Virginia med kul bestemt for Montevideo i Uruguay, da det 16. november 1915 blev opbragt af den britiske hjælpekrydser HMS Marmora ud for det nordligste Sydøstbrasilien nord for Rio.

Da skibet ikke havde papirerne i orden og mistænktes for at være tysk-ejet blev det bemandet med prisebesætning og sejlet til Saint Lucia i de små Antiller.

Esbo 19. okt. 1935 Cumbria[redigér | rediger kildetekst]

Det kom siden til Grækenland, Sverige og 1933 Finland, hvor det omdøbtes Esbo.

Skibet var på vej fra Preston i Nordvestengland til Rauma i ballast, da det under storm 19. oktober 1935 ved 5.30-tiden måtte kaste anker nær Selker i det sydvestlige Cumbria, men begge kæder sprang og skibet gik på grund.

Inden redningsbåde fra land ankom meddeltes fra skibet kl. 12.41, at man ville forsøge at redde sig selv i egne både og en båd med 9 mand kom da sikkert i land, mens de resterende 15 senere bjærgedes af redningsvæsenet fra Whitehaven og Bootle ved Liverpool.

Esbo 27. marts 1936 Firth of Clyde[redigér | rediger kildetekst]

I det 7. forsøg blev skibet 26. marts 1936 hævet for at blive skrottet i Troon i Ayrshire, men under bugseringen dagen efter sank det i Firth of Clyde 15 sømil fra bestemmelsesstedet.

Besætningen reddedes over på skibet Vanguard.