Jørgen Olsen 4. maj 1917 Nordatlanten vest for Irland
4. maj 1917 Jørgen Olsen[redigér | rediger kildetekst]
Jørgen Olsen af Marstal |
NWHP |
Christensen, Marstal |
1887-1917 (30) |
310 brt. 1 d. 3 m. |
JMarcussen |
Uboat |
Skibsvrag |
Wrecksite |
Museet for Søfart |
♥ 7 |
Marstal-barkentinen Jørgen Olsen med skipper Rasmus Nielsen afsejlede 28. februar 1917 fra Jacksonville i Florida med pitch pine trælast bestemt for Liverpool, men da den 4. maj kl. 15 befandt sig ca. 50 km vest for Irland blev den standet af 6 skud fra den tyske ubåd U 62 (Hashagen), hvoraf de 5 ramte rigning og sejl.
Efter forevisning af skibspapirerne fik besætningen ordre til straks at forlade skibet, som ødelagdes ved eksplosion af ombordbragte brandbomber.
Ubåden blev imidlertid opdaget af en britisk krydser og en patruljebåd og blev beskudt, så den måtte dykke. Efter et par timer i bådene blev skibsbesætningen optaget af patruljebåden og der lød et brag fra ubåden, som formodedes sænket, hvilket senere har vist sig ikke var tilfældet.
Vraget bjærgedes ind til Irland af et britisk krigsskib og kondemneredes.
Patruljebåden landsatte 7. maj besætningen i Milford Haven i Wales og der afholdtes 14. maj søforklaring i Swansea.
- Atter en torpederet Marstal-Skonnert - Langelands Social-Demokrat 10. maj 1917