Delphinen 1924 Meðallandsbugur

Version fra 23. feb. 2023, 21:31 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| 192" to "|192")
Spring til navigation Spring til søgning

14. aug. 1924 Delphinen[redigér | rediger kildetekst]

Den af eg tysk-byggede slup Delphinen kom senest 1883 til Thorshavn, hvor den havde forskellige ejere og senere til Saltangará ved RunavíkEysturoy.

Efter at et shetlandsk skib i 1886 havde fundet en god fiskebanke ved Rockall forsøgte Delhinen som det første færøske skib det samme og havde god held med det. På Delphinens 3. tur dertil i juli 1887 klatrede 5 mand af besætningen og 2 mand fra det andet færøske skib Gaunlet op på stenen, hvor enhver ledig plet var besat af lomviernes reder. De var muligvis de første mennesker nogensinde, som havde klatret helt op på den da herreløse sten, der alligevel ikke blev færøsk territorium.

Skibet befandt sig 13. august 1924 kl. 22 ud for Islands sydkyst og vejret var sydsydvestlig frisk kuling, da det besluttedes at sætte kursen vestpå for at finde en bedre fiskeplads ved Vestmannaøerne, men 14. august kl. 1.30 grundstødte skibet under en snebyge lidt vest for Skaptarossar (?) i Meðallandsbugur/Mellandsbugten syd for Kirkjubæjarklaustur, på en position langt østligere end beregnet.

Ved daggry sendtes en pram mod land bemandet med 2 mand, som hver om livet var forbundet med en line til skibet, men prammen kæntrede imidlertid i brændingen og den ene ved navn Jacob Joensen druknede, da han blev trukket tilbage ombord på skibet. Derimod svømmede den anden mand selv i land og kl. 16 lykkedes det også de resterende at komme i land i skibets redningsbåd. Skibet blev vrag.

Der var 31. marts og 3. april søforklaring og søforhør i Thorshavn.