P.N. Damm 1929 Biscayen

Version fra 23. feb. 2023, 21:14 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| 192" to "|192")
Spring til navigation Spring til søgning

28. marts 1929 P.N. Damm[redigér | rediger kildetekst]

D/S Vendila-ståldampskibet P.N. Damm var på vej fra Sousse i Tunesien til Aberdeen lastet med espartogræs og befandt sig midt i Biscayen, da der 28. marts 1929 ca. kl. 1.50 observeredes en modgående dampers toplanterne og røde sidelanterne forude lidt om bagbord.

Da skibene var ca. ½ sømil fra hinanden lagdes hårdt om bagbord, hvilket blev tilkendegivet ved 1 kort tone med dampfløjten.

Da det andet skib, som viste sig at være Le Havre-damperen Elima var i 1 skibslængdes afstand sås pludselig dets grønne sidelys og umiddelbart efter ved 2-tiden ramte den stævnen ind i det danske skibs bagbord side ud for fokkerigningen og skar sig dybt ind i skibssiden.

Redningsbådene sattes straks i vandet og besætningen reddede sig derfra over i den anden damper, der forblev på stedet indtil P.N. Damm sank ved 6-tiden.

De reddede landsattes 30. marts i Saint-Nazaire.