GY.474 King Erik 8. sep. 1941 vest for Færøerne
8. sep. 1941 King Erik[redigér | rediger kildetekst]
GY.10 SD.33 E.169 GY.474 King Erik |
NRMW |
Cochrane, Selby |
Shipping Shipbuilding |
1899-1941 (42) |
226 brt. 55 hk. 2 m. |
Fleetwood Trawlers |
Uboat ☹ |
Ubootwiki |
Wrecksite ☹ |
Skabelon:Gps Skabelon:Gps |
✟ ✟ 15 |
Grimsby-damptrawleren King Erik blev i 1901 belønnet med £250 for sammen med en anden damptrawler i et døgns tid at bugsere de 2 Hamborg-dampere Martha Sanbar og Ethel til Tyne, efter de i Nordsøen henholdsvis var løbet tør for kul og havde brækket skrueakslen, mens de ellers selv var igang med bugsering.
I 1904 solgtes skibet til Sandefjord i Norge og i 1907 måtte skipper H.C. Andersen 60 dage i fængsel, for at have fisket ulovligt i Moray Firth i det nordlige Skotland.
I 1911 købtes skibet af Gustav Emil Forum i Esbjerg og registreredes der som E.169. Den 25. maj 1914 om morgenen sprængtes skibets kondensator ved Spurn-fyrskibet og forårsagede lækage, så skibet måtte landsættes og tætnes, inden det af 2 bugserbåde slæbtes det sidste stykke vej tilbage til Grimsby for reparation.
Under 1. verdenskrig blev trawleren i marts 1915 købt tilbage til Grimsby og måneden efter rekvireret af Admiralitet som minestryger og baseret i Egypten. Efter igen at fungere som trawler i Grimby kom den under 2. verdenskrig i maj 1940 til Fleetwood på den engelske vestkyst.
Fra Fleetwood afsejlede skibet 3. september 1941 i ballast mod Island og holdte ind for reparation ved Tobermory i de Indre Hebrider, hvorfra fortsattes 5. september, men da skibet den 6. september kl. 23.30 befandt sig 220 km vestsydvest for Færøerne, blev det ramt af en torpedo affyret fra den tyske ubåd U 141 og sank meget hurtigt.
Der var ingen overlevende af den 15 mand besætning.