Foxen 18. jan. 1940 Nordlige Nordsø

Version fra 11. feb. 2023, 12:57 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "i:Torpedo| " to "i:Torpedo|")
Spring til navigation Spring til søgning

18. jan. 1940 Foxen[redigér | rediger kildetekst]

Stavanger-dampskibet Patria solgtes 1925 til D/S Heimdal og omdøbtes Askø af København, der 1939 solgtes til Karlstad i Värmland og omdøbtes Foxen.

Med kaptajn Per H.I. Ling-Vannérus var skibet på vej fra Garston ved Liverpool til Gøteborg lastet med 1720 ton stenkul og befandt sig i den nordlige Nordsø ca. 85 sømil øst for Orkneyøerne/Pentland Firth, da det 18. januar 1940 kl. 17.45 ramtes af en voldsom eksplosion, brækkede over og sank i løbet af 1½ minut.

Af de 19 ombordværende blæstes jungmand K.G. Alfredsson fra broen overbord og kom op på en flåde, hvorfra han 21. januar optoges af Haugesund-damperen Boreas og blev landsat i Bergen.

Andre overlevende bjærgede sig op på en anden flåde, men frøs ihjel bortset fra jungmann Stig Bergström, der efter 6 døgn 24. januar optoges af Oslo-damperen Leka og landsattes i en britisk havn.

Sænkningen var vistnok den første torpedering foretaget af den tyske ubåd U 55 (Heidel), som selv sænkedes et par uger senere, selvom tyskere mente det kunne være en minesprængning.