Skibsforlis under svenskekrigene
Orlogsskibs-forlis under svenskekrigene.
1361 Øland[redigér | rediger kildetekst]
Ved erobringen af Visby på Gotland i 1361 forliste kongens flåde ved Øland med det store og rige krigsbytte.
Nordiske Syvårskrig 1563-70[redigér | rediger kildetekst]
- Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570, af Otto Vaupell (1891)
30. maj 1563 Slaget ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.
De knapt færdigbyggede svenske skibe Krabaten og Svenske Jomfru erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.
31. maj 1564 Første søslag ved Øland[redigér | rediger kildetekst]
| Mars (Makelös) |
| Björkenäs, Kalmar |
| 1563-1564 (1) |
| Dyk |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| Video: [1] [2] [3] [4] [5] |
| ✝ (900) |
Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars, hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.
Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.
Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.
Nyere avis
- http://aftonbladet.se/nyheter/a/L0PbnV/sensationellt-vrak-hittat-i-ostersjon 19. aug. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120410/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4775521 1. nov. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120207/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4781784 4. nov. 2011
- http://web.archive.org/web/20121107120319/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4692615
- http://web.archive.org/web/20121107115852/http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=4201&artikel=4685807
- http://expressen.se/nyheter/inloggad/krigsfartyget-mars-bargas-efter-449-ar 22. juli 2013
7. juli 1565 Andet slag ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
Flagskibet Jægermester med admiral Otte Knudsen Rud måtte overgive sig til svenskerne.
28. juli 1566 Visby på Gotland[redigér | rediger kildetekst]
Efter det 3. søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for Visby på Gotlands vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral Tinnappel. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på Gotlands kyst. Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land. [6] [7] [8] [9] [10]
Forliste dansk-norske skibe:
- Samson, 4-mastet galeon bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, flagskib for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen
- Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn Jens Truidsen Ulfstand omkom under stormen
- Mercurius, bygget 1552 på Bremerholm, ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
- Engel
- Solen, købt 1559 i Lybæk, 223 mand
- Flores
- Hoyenhald
- Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [11]
- Griffe
- Engelske Fortuna
- Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig Adolf) [12]
- Achilles, 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i Visby kirke, eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter freden i Stettin dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget
Forliste lybækker-skibe:
- Morian, 1. flagskib for admiral og Lybæks borgmester Bartholomeus Tinnappel, som omkom under stormen, epitafium i Visby kirke, som 1572 blev domkirke
- Josua, 2. flagskib for underadmiral Cordt Wolters, som med nød og næppe reddedes under stormen
- Havfru, sank, men blev muligvis bjærget og indgik i så fald i den danske flåde og forliste 1577 ved Øland [13]
Torstenssonfejden 1643-45[redigér | rediger kildetekst]
maj 1644 Slaget i Listerdyb[redigér | rediger kildetekst]
Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin (Thyssens) Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4. på flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.
Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men skibet var ellers stort set ubeskadiget.
Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm 25. juni listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.
- http://warshipsresearch.blogspot.com/2012/05/dutch-fleet-to-support-swedish-against.html
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=430
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=483
- http://dengang.dk/artikler/1846
- http://graenseforeningen.dk/lister-dyb-slaget-i.html
- Søslaget i Listerdyb den 16. maj 1644, af Nicolaj Svendsen (Sønderjysk Maanedskrift 1935-36)
1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide[redigér | rediger kildetekst]
Mellem Femern og Kielerfjorden.
13. okt. 1644 Slaget ved Femern 1644[redigér | rediger kildetekst]
Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:
- Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [14]
- Delmenhorst, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [15] [16]
- Høyenhald blev sat på grund og sank
- Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk
25. maj 1645 Blokade af Gøteborg[redigér | rediger kildetekst]
- Ove Gieddes flagskib Sancte Sophia forliste i Gøteborgs skærgård.
Anden Karl Gustav-krig 1658-60[redigér | rediger kildetekst]
28. aug. 1658 Snarensvend[redigér | rediger kildetekst]
| Snarensvend |
| fregat |
| 1637-1658 (21) |
| JMarcussen |
| Kulturarv |
| Three Decks |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for Snekkersten.
Vraget blev genfundet i 1966.
- Nyt fra havets bund - fund fra vraget af Snarensvend, af Ole L. Frantzen (Marinehistorisk Tidsskrift 1985)
- Orlogsskibet Snarensvend - et vrag i det nordlige Øresund, af Ole Lisberg Jensen (Marinehistorisk Tidsskrift 1987)
- Om orlogsskibet Snarensvend igen igen, af Flemming Moberg (Marinehistorisk Tidsskrift 2010)
29. okt. 1658 Slaget i Øresund[redigér | rediger kildetekst]
| Slaget i Øresund |
| Brederode |
| fregat |
| 1646-1658 (12) |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| Skabelon:Gps |
| Morgonstiernan |
| -1658 |
| Three Decks |
Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.
Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.
- „Brederode“ - Det hollandske admiralskib, som sank under slaget i Øresund 1658, af Dick Luiting (1958)
Skånske Krig 1675-79[redigér | rediger kildetekst]
- Den Skaanske Krig 1675-1679, af N.P. Jensen (1900)
- Kjøbenhavn forliste i Kattegat i juli 1676
- Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [17]
- Kalmar Kastell erobredes under slaget ved Møn 1. juni 1677 og blev sejlet på grund
- Enighed sænkedes i løbet til Kalmar 2. juli 1679
1. juni 1676 Kronan[redigér | rediger kildetekst]
| Kronan |
| F. Sheldon, Stockholm |
| 1672-1676 (4) |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| Video: [18] [19] [20] |
| http://regalskeppetkronan.se |
| ✝ (760) ♥ 42 |
Det svenske flagskib/regalskib Kronan blev bygget i Stockholm af den engelske bygmester Francis Sheldon som datidens største svenske krigsskib bestykket med over 100 kanoner.
Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i slaget ved Øland under ledelse af Lorentz Creutz mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra Hulterstad på det sydøstlige Øland. Eksplosionen skete ved en hurtig drejning, hvorved en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet.
Vraget genopdagedes i 1980 af vragdykkeren Anders Franzén og fund fra skibet udstilles på Kalmar läns museum.
- http://sydsverige.dk/?pageID=44
- http://kongernessamling.dk/rosenborg/object/slaget-ved-oeland
- http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Marine-_og_søkrigshistorie/Stora_Kronan
- http://aftonbladet.se/nyheter/kolumnister/a/kaQalv/slaget-vid-oland-1676-ingen-flott-historia
- http://books.google.dk/books?id=l240DwAAQBAJ&pg=PT292
5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
| Soseforliset 1678 |
| Svenskeflåden |
| ✝ (2200) ♥ ? |
Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra Stralsund på den pommerske (brandenborgske) kyst mod Kalmar, men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs Bornholms sydkyst, hvoraf 15 forliste.
Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.
- http://play.tv2bornholm.dk/?id=200971
- http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
- http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
- http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150222
- http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150223
- http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150699
- http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150703
Store Nordiske Krig 1700-21[redigér | rediger kildetekst]
4. okt. 1710 Dannebroge[redigér | rediger kildetekst]
| Søslaget i Køge Bugt |
| Dannebroge |
| Linjeskib |
| H. Span, Nyholm, Kbh. |
| 1692-1710 (18) |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| Video: [21] [22] [23] [24] |
| Skabelon:Gps |
| ✝ (594) ♥ 9 |
Linjeskibet Dannebroge deltog under den Store Nordiske Krig i søslaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710, hvor den med 82 kanoner, heraf 78 af bronze, sprang i luften.
Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.
- http://hersdorf.dk/2011/08/dannebroge
- http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#1
8. sep. 1712 Heyeren[redigér | rediger kildetekst]
Fregatten Heyeren blev 8. september 1712 skudt i sænk i Præstø Fjord af den svenske fregat Hvita Örn. [25]
7. april 1715 Dorothea[redigér | rediger kildetekst]
Galioten Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved Wismar og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen. [26]
20. april 1715 Hercules[redigér | rediger kildetekst]
Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715. [27]